I går viste Imperial som landets første biograf The Music of Silence, der er historien om den blinde italienske tenor, Andrea Bocelli.
Det var en ganske fornem film, med gode skuespilspræstationer af særligt Antonio Banderas som Bocelli sangunderviser i hans voksne år. Det er et storladent epos, hvor vi følger sangerens liv fra hans fødsel, henover rodløsheden gennem de unge formative år, og til sidst hans store gennembrud i 1990’erne. Og som prikken over i’et, medvirker den rigtige Bocelli også som fortæller.
The Music of Silence kan ses I udvalgte biografer rundt I landet i løbet af foråret, og kan købes på DVD allerede i morgen. Vil man dog hellere bevidne Andrea Bocelli i levendelive, så gæster han desuden Danmark d. 12. marts, hvor han kan opleves i Royal Arena.