I Den som dræber – Fanget af Mørket, følger vi politiefterforskeren Jan (Kenneth M. Christensen), der har forsøgt at finde en forsvunden gymnasieelev pige i seks måneder, og er ved at blive desperat. Det er ind til en anden pige på samme alder også forsvinder. Da får han fat i profileren Louise (Natalie Madueño), og der går ikke længe inden deres samarbejde leder dem i retningen af en mulig seriemorder, der kan stå bag kidnapningerne.

Det er de mørkeste afkroge af mennesket som er i centrum, og efterhånden som Jan og Louise fortsætter deres efterforskning, bliver det kun mere og mere dystert.

Meget velproduceret
Det er tydeligt, at serien læner sig meget op ad de store amerikanske krimiproduktioner. Tonen er ondskabsfuld, cinematografien er kold og de onde er virkelig brutale og psykopatiske. Så hvis ambitionen er at ligne serier som den episodiske Criminals Minds eller den lidt mere kunstneriske True Detective, så er æstetikken faktisk ramt meget godt. Der bliver dvælet ved ondskaben, og indstillingerne er lidt længere, end man er vant til i dag, og produktionsdesignet distingveret. På den måde er krimistilen ganske gennemført.

Denne selvsikre genreudførelse, leder os desværre også over til en af genrens største faldgruber – historien. For når det kommer til historien, er det, ligesom i de amerikanske serier, temmelig langtrukkent. Efter de første fire afsnit, er det som om plottet kun lige er begyndt at udfolde sig. Hvis det var en spillefilm, ville denne struktur måske være tilforladelig, men det er unægtelig en smule skuffende, at man halvvejs gennem seriens føljeton, står tilbage med fornemmelsen af, at der er brugt mere tid på setups, end på at komme i dybden med konsekvenserne af al denne ondskab.

Man kan selvfølgelig håbe, at tingene virkelig eskalerer og ikke udelukkende forbliver ved det rystende, men også udvikler sig til det dramatisk. Alle karakterer har i hvert fald en meget klar skavank, der kan lede til store problemer fremadrettet, men hvorvidt det ender med at være tilfredsstillende, er ikke til at sige, efter den første halvdel.

Usikker fremtid
Skuespillerne er dog ganske velvalgte i deres roller. Det står allerede fra første afsnit klart, at Mads Riisom spiller sæsonens seriemorder, og sådan som han legemliggør rollen, er det svært ikke at få myrekryb, hver gang han viser sig på skærmen.

Der er også en god dynamik mellem Kenneth M. Christensens knudemand Jan, og Natalie Madueños meget åbenmundede Louise, der dog alligevel er meget tilbageholdende om sig selv. De kæmper begge med personlige problemer, hvor særligt Louises mystisk fortid vækker ens interesse, men ligesom med det overordnede plot, er deres relation temmelig statisk i den første halvdel. Om resten af sæsonen skubber dem tættere på eller væk fra hinanden, er dog ikke til at sige endnu, for det kan gå begge veje.

Det er lidt atypisk, men efter den første halvdel af Den som dræber – Fanget af Mørket, har jeg meget svært ved at fælde nogen konkret dom. Alle seriens små og store plot står pivåbent, både hvad angår mordsagen og de interpersonelle konflikter. Det eneste der dog står sikkert er, at det er en meget velproduceret serie.

Den er flot filmet, professionelt colorgradet, og så godt klippet sammen, at den tiltænkte ubehagelige stemning er absolut vellykket. Om disse fire afsnits setup leder til en historie, der er lige så god som resten af filmhåndværket, er svært at sige, og det vil kun tiden vise.

Den som dræber – Fanget af Mørket kan ses eksklusivt på Viaplay fra d. 1. marts.