Underholdende fra start til slut – ja, selv efter rulleteksterne

I Disneys nye animationsfilm vender vi endnu en gang tilbage til spillearkaden, hvor videospilfigurerne Rolf og Vanilje bor. Der er gået hele seks år siden begivenhederne i etteren, og livet kører sin meget magelig gang, lige indtil rattet til Vaniljes bilspil går i stykker.

Der ser noget sort ud, da det ikke er synderlig let at skaffe reservedele til et arkadespil fra 1980’erne, men de nævenyttige venner har dog alligevel en plan. Det beslutter sig for at drage ud på internettet for at købe et nyt rat, på noget mystisk, der hedder ”eBay”. Tingene ude på det globale net er dog noget vildere, end de er vant til, så det bliver noget af et eventyr bare at finde rundt i den nye verden, for slet ikke at tale om at vende hjem igen.

Tonal rodebutik
Vilde Rolf smadrer internettet er så ”klassisk” moderne Disney film, som det overhovedet kan være. Historien er stadig ganske konservativ, med en genkendelig fortællestruktur og et enkelt budskab. Den store forskel er dog, at selvironien er aktivt tilstede, og de sekvenser, hvor der bliver gjort grin med tidligere Disney films faldgruber eller koncernen selv, er da også nogle af de mest kreative og oprigtigt opfindsomme passager i filmen. Alene Vaniljes møde med de andre Disney prinsesser er biografturen værd.

Dermed ikke sagt, at filmen er en ubestridelig succes. For i denne omgang er det som om, at manuskriptforfatterne ikke rigtig har haft nogen historie på hjertet. Det meste af fortællingen centrerer om et MacGuffin plot, hvor de skal købe et nyt rat til Vaniljes arkadekabinet, men det er bare en undskyldning for, at vi kan udforske filmskabernes opfindsomme manifestering af internettet, sammen med Rolf og Vanilje. Dette plot løber også meget hurtigt tør for luft, og bliver endda afsluttet et pænt stykke tid inden filmen er slut.

Det betyder også, at filmen pludselig skifter både tone og historien ud til slut, med et meget forhastet og sentimentalt budskab om, at med venner kan man alt. Det er noget af en tonal rodebutik, selvom det i sidste ende fører til en ændring af status-quo.

Flot som altid
Hvor historien er rodet, så er der til gengæld ingen tvivl om, at selve produktionen er gennemført. Filmen er ganske underholdende fra start til slut, selv efter rulleteksterne er færdig. Der er masser af observerende humor hele vejen igennem, og er man en glad digital mediebruger, vil man helt sikkert trække på smilebåndet, når man ser, hvordan de har formået næsten at legemliggøre alle de abstrakte online-tjenester, de fleste af os bruger i vores dagligdag.

Internettet er af en uudgrundelig størrelse, og vi rejser også vidt omkring i filmen, både forbi de sociale medier, men også ”dark net” for en kort bemærkning. Vi tager så mange steder hen, og det er så festligt, at man aldrig rigtig kan nå at kede sig, selvom filmen ikke har samme narrative dybde som den første.

Vilde Rolf smadrer internettet er en solid familiefilm. Historien er måske en tand for rodet, men man keder sig i hvert fald aldrig. Der sker hele tiden noget nyt i filmens manifestering af internettet, den er fyldt til bristepunktet med spøjse observationer af, hvor mærkværdig vores digitale medier ser ud, for folk udefra, og det er også bare rigtig hyggeligt at være i selskab med Rolf og Vanilje. Det er ikke lige så godt som i første omgang, hvilket sjældent er tilfældet, men det er underholdende så længe det varer.