En god, men ikke enestående anime

I Mary og Troldkvindens blomst, følger vi en den unge pige Mary. Hendes familie er lige flyttet til landet, og hun har svært ved at falde til, for intet virker synderlig spændende, så langt væk fra alt det hun kender og hendes venner. En dag får hun dog pludselig et eventyr serveret, da hun følger en mystisk kat, som leder hende hen til en magisk blomst og en kost, der er ligeså magisk. Dette bliver Marys første møde med en helt andet fortryllende verden, hvor tingene ikke altid er som de ser ud.

En anderledes og eventyrlig oplevelse
Det er en animefilm som de fleste kender dem. Der er en masse japanske særheder i karakteriseringen er personerne og universet. Der er ikke den samme stavnsbundet tilgang til historiefortælling, som vi har her i vesten, hvor alt skal hænge logisk sammen, og det gør også, at begivenheder kan få lov til at forblive magiske, når man ikke helt kan forklare, hvordan tingene hænger sammen.

I et større perspektiv er det også rart, at filmen ikke bare er en introduktion til en serie med otte efterfølgere, men faktisk fortæller en afrundet historie, der kan stå på egne ben. I stedet for at sprede historien ud, og gøre fortællingen utilfredsstillende, så sker der virkelig meget i løbet af filmen.

Lost in translation
De danske stemmer er dog ikke noget at skrive hjem om. Det er svært at finde ud af om oversættelsen er ringe, eller om der er noget kulturelt, som er gået tabt undervejs tabt. F.eks. når de gentagne gange bliver ved med at snakke om kattene, kis og mis.

Mary og Troldkvindens blomst er en fin lille animefilm for de mindste i familien. Det er en coming-of-age fortælling om en ung kvinde, der gennem en mærkværdig, eventyrlig og til tider absurd oplevelse – som kun japanerne kan finde på – lærer sig selv at kende. Den danske oversættelse er imidlertid ikke helt i top, og konklusionen ender også med at blive meget forhastet, men man føler ikke, at man spilder sin tid, for filmen er trods sine mangler stadig en anderledes og eventyrlig oplevelse.