Nye kræfter på den danske filmscene

Det kan godt være, at det er instruktør Martin Skovbjergs første spillefilmen, men han og resten af filmholdet sætter forventningerne meget høj, i deres første forsøg med biografformatet.

Man kan med det samme mærke, at det er en film, som er meget personlig. Det er ikke bare narrativet, som er meget subjektivt, med skiftende protagonister fra scene til scene, og en historie, som ikke umiddelbart er så let at gennemskue, men så sandelig også i den visuelle fremstilling af manuskriptet og skuespillet. Hvad end det er den meget atypiske brug af titelkort, der markerer aktskiftende undervejs, eller sammensmeltning af found-footage optagelser med meget lange indstillinger, så ligner det ikke en film, som de fleste andre.

Lidt for effektfuld
Alt dette er et friskt pust på den meget konservative og publikums-pleasende filmscene, men der er desværre ikke rigtig så meget af det, der lykkes. Historien er ikke bare svær at blive klog, men nærmere uafsluttet, når lyset bliver tændt i biografen, skuespillerne har svært ved at gør deres diktion naturlig og den visuelle indpakning er så iøjnefaldende, at den ikke gør oplevelsen bedre, men i stedet hele tiden hiver en ud af filmen, for at gøre opmærksom på, hvor atypisk den er.

For at give en forståelse af det, så er et godt eksempel på, hvordan fortællestilen drager for meget opmærksomhed til sig selv, så starter langt de fleste scener med én meget lang håndholdtoptagelse. Det er en meget enkel, men effektiv måde at holde en fast i scenen, uden at springe ens budget på, men i stedet for at holde os fastlåst i scenen og virkelig give skuespillerne plads til at fodle sig ud, filmer kameraet i stedet protagonistens nakke, så vi hele tiden er underligt distanceret fra det hele, og ikke rigtig kan se, hvad der sker, selvom det tydeligvis ikke er hensigten.

Brakland, er såmænd udmærket, om end ikke storslået debutfilm. Det er fedt, at der faktisk findes filmskabere i Danmark, der stadig har mod på at lave noget andet, end generiske krimier og tandløse folkekomedier. Desværre er projektet ikke helt vellykket. Men med et bedre manuskript og et lidt skarpere fokus, er der dog ingen tvivl om, at Skovbjerg og co. har lagt fundamentet for større i fremtiden.