En flot, men ufokuseret film
I Nøddeknækkeren og de fire kongeriger, følger vi den unge pige Clara, der står over for den første jul uden sin mor. Hendes mor har dog efterladt en mystisk lukket gave til Clara, og i sin søgen efter nøglen ender hun i en magisk verden, hvor alt ikke er, som det udgiver sig for at være.
Ikke sparet på noget
Hvis jeg skal lægge for land med at nævne det allermest positive ved filmen, er det, at den er virkelig overdådig flot. Med et budget på angiveligt mere end 800 mio. kr. er der i hvert fald ikke sparet på noget som helst, og det kan ses i de storslåede computergenerede kongeriger Clara besøger, de flotte kulisser og de pæne kostumer.
Det er måske en mærkelig ting at klandre en film for, men jeg mener faktisk, at filmens store budget i sidst end har vist sige at være en hæmsko, for filmen som helhed. Min anke ved denne overdådighed ligger dog ikke i, at der er blevet ødslet penge væk, for hvis der er nogen, som er gode til at producere kæmpe og visuelt betagende produktioner, så må det siges at være Disney. Problemet ved alt dette er derimod, at historien slet ikke berettiger at få smidt så mange penge efter sig.
Kernen i fortællingen handler om en unge pige, der forsøger at komme sig over tabet af sin mor, og lære at kende sine egne evner. Det er en meget intim historie, og en flyvende Keira Knightley med sukkersød stemme, er ikke ligefrem med at højne den menneskelige essens. Der er også en mini-ballet koncert undervejs, som tydeligvis er en homage til Tchaikovskys stykke, men derudover har det ikke nogen betydning for plottet.
Det manglende fokus afspejler sig også i præstationerne, der i flere situationer fremstår som om skuespillerne har optaget deres scener hver for sig, på forskellige dage, foran en greenscreen, og så er optagelserne klippet sammen, så der ser ud som om de står over for hinanden.
For meget af det gode
Man har næsten ondt af Mackenzie Foy, der som en meget ung skuespiller står over for en næsten umulig opgave i hovedrollen. Hun skal spille over for computergenerede karakterer, andre skuespillere, som tydeligvis ikke er til stede samtidig med hende – og så skal hun ovenikøbet også tale med engelsk accent. Hun har en dragende og ekspressiv tilstedeværelse, der gør at man helt automatisk sympatisere med hendes ønske om at forstå, hvad hendes mor har efterladt hende, men hun bliver desværre ladt i stikken af nogle til tider temmelig rigide replikker og besynderlig instruktion.
Alt i alt er Nøddeknækkeren og de fire kongeriger en meget flot, men også temmelig sløset filmoplevelse. Historien er meget enkel og hænger godt sammen. Selvom det hele er sjusket fortalt, så er det aldrig usammenhængende, for det er Disney ganske enkelt for dygtige til at lade ske. Det er en fin oplevelse for de mindste, men bliver dog aldrig til noget helt særligt.
