Jason Reitmans gengivelse af Gary Harts syndefald, fra at være den naturlige aftager af det demokratiske parti, er meget sigende, men ikke synderlig ekstraordinær.

I Reitmans film er folk meget glade for at snakke sammen om, hvad de har gjort, i stedet for at gøre så meget. The Front Runner er ingen undtagelse, for det meste af konflikten bunder i ting, som er sket off-screen. Den gyldne regel indenfor film er, ”show it, don’t tell it”, og i den henseende, er det da også en smule skuffende at sidde igennem en kæmpe politiske skandale – i 1980’er målestok – hvor man ikke ser noget af det skandaløse.

Skuespillerne bærer os dog sikkert igennem det på papiret meget tunge kammerspil. Hugh Jackman er bare en stjerne, der kan spiller alle roller, Vera Farmiga er sammenbidt og indigneret som Gary Harts kone, og resten af ensemblet er ganske velvalgt. Filmen slutter også fornemt af med en taler, der virkelig ræsonnerer med vores samtid.