Fra første scene af står det klart, at Vox Lux er en modig, effektfuld og perfektionistisk filmoplevelse. Historien starter med et brag, og man skal være lavet af stål for ikke at føle gåsehudseffekten indtræffe med det samme.
Instruktør Brady Corbet fortæller historien om den barnlige popstjerne, Celeste, der på mange måder agerer som mange af nutidens musikidoler. Der er mange måder at skildre mennesket bag musikken, og hvor festivalsaktuelle A Star is Born gør det ved at være sentimental og glorificere branchen, så gør Corbet det i stedet med en ’Wes Andersonsk’ præcision i hver eneste indstilling, der ikke kan andet end at begejstre et voksent publikum, der gerne vil have mere end bare forglemmelig metervare.
Natalie Portman er ansigtet på filmen, og hun gør det såmænd også godt i rollen som den myndige, men barnlige Celeste. Det er dog Raffey Cassidy, der på alle måder stjæler al opmærksom i selve filmen. Cassidy udviser en modenhed og facetteret dybde i hendes skuespil, som helt sikkert vil tage alle med storm, når de er vidner til den.
Musikken er heller ikke noget, der er gået på kompromis med. Selvom vi ikke bliver fodret med en endeløs strøm af koncertoptrædener, så er popmusikken stadig fuld af ørehængende numre skrevet af Sia. Og når vi så endelig får lov til at se Celeste optræde, så er det fuldt at tragiske konnotationer.
Til trods for, at jeg på alle måder er ovenud begejstret, så står jeg samtidig tilbage med en smule vemodighed, når jeg til en festival som denne er vidne til den modtagelse, filmen får af det offentlige publikum. Vox Lux bruger filmmediet til det fuldeste og kunne ikke eksistere i nogen anden medieform. Musikken er eminent og håndværket er til perfektion. Men filmen følger ikke nogen slagvis tre-akts-struktur, eller har de mest sympatiske fokusgruppeoptimerede karakterer, og derfor bliver den ikke modtaget med stående klapsalver i modsætning til en langt mere uambitiøs film som A Star is Born.
Hvis du holder af filmmediet, og gerne vil se, hvordan man på begavet, medrivende og tryllebindende vis kan portrættere et menneske i en umenneskelig ramme, så fortjener du at tage dig selv ind og se Vox Lux.
