Faraghis første ikke-persiske film, ligger meget i forlængelse af hans forrige. Skuespillet er godt, han rammer den spanske stemning og mentalitet formidabelt som en indfødt, men meget passende for titlen, så kan alle regne det meste af plotpunkterne ud, langt tid før de indtræffer. Der et par begavede betragtninger, som bliver udlagt om, hvordan vores fordomme og uærlighed farver os og gør tilværelsen meget sværere end nødvendig. Resten af tiden skulle man dog tro, at det var en telenovella og ikke storslået drama, man ser.
Skuespillet er imidlertid godt, uden at bryde nye grænser, hvor særligt Javier Bardem og Penelope Cruz udfylder deres respektive arketyper fornemt. Hvis man kan lide de store følelser og endeløse scener med folk, der lider og græder, kommer man til at blive godt underholdt, men for resten af os, er det hele nok lidt for forudsigeligt.