I anledning af premieren på Maria by Callas udlodder vi, i samarbejde med Camera Film, 2 biografbilletter til filmen.
Tom Volfs dokumentarfilm ‘Maria by Callas’ er historien om det 20. århundredes mest feterede sopran i operaverdenen. Et ikon for millioner af fans selv i dag, over 40 år efter sin død i 1977.
Det er historien om Maria Callas’ liv og karriere fortalt med hendes egne ord. Centralt i fortællingen er kampen mellem kvinden og personen Maria og stilikonet, jetset-dronningen og operastjernen Callas. Hendes ulykkelige forhold til skibsrederen Aristoteles Onassis, hendes vokale deroute, og hendes død som en ensom 53-årig er gribende fortalt gennem en filmisk mosaik af interviewklip, nyhedsindslag, private smalfilmsoptagelser og personlige breve.
Sådan deltager du i konkurrencen.
Det eneste du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at sende en mail til info@kulturbunkeren.dk og fortæl os, hvorfor lige netop du fortjener fribilletterne.
Konkurrencen udløber d. 29. august kl. 12.00. Vinderen får direkte besked.
Maria by Callas havde premiere torsdag d. 23. august over hele landet.