En solid, men ikke exceptionel toer
Med ’Sicario 2’ ser det ud til at den første ’Sicario’ får den sjældne (hvis ikke første) ære af at være udgangspunkt til ikke blot én, men hele to separate trilogier. ’Sicario’ fra 2015 var både en visuel flot, stemningsmættet, spændende og kort sagt fremragende film om narkotikahandlen ved grænsen mellem Mexico og USA, og så var den også startskuddet til manuskriptforfatter Taylor Sheridans ligeså fremragende tematiske trilogi om den amerikanske frontier, som også indeholder ’Hell or High Water’ og ’Wind River’. Samtidig med dette, ser det indtil videre ud til at ’Sicario 2’ skal være den mellemste film i en Sicario-trilogi (hvilket dog nok er afhængigt af denne films økonomiske indtjening).
Taylor Sheridan er i ’Sicario 2’ endnu engang at finde i rollen som manuskriptforfatter, og når man kigger på hans tidligere meritter, er det svært ikke at have høje forventninger til filmen når man sætter sig i biografsædet – dette er til trods for at altid gode Denis Villeneuve ikke er at finde i instruktørstolen, som han var på etteren, da han er blevet erstattet af italienske Stefano Sollima. Dette sænker dog ikke forventningerne synderligt, da hans CV blandt andet byder på gode ting som serien ’Gomorrah’ og filmen ’Suburra’.
I ’Sicario 2’ er fokusset i grænselandet mellem Mexico og USA skiftet fra narkotika til menneskesmugling. Den amerikanske regering mistænker at de mexicanske karteller hjælper muslimske terrorister over grænsen, og derfor vil USA slå hårdt ned på menneskesmugling ved at skabe krig mellem kartellerne. Til dette bruger de Matt Graver (Josh Brolin), som man kender fra etteren, og han hyrer Alejandro (Benicio Del Toro), som også er en kending fra den første film (hvor han stjal det meste af opmærksomheden). Sammen bruger de beskidte kneb i deres mission på den anden side af grænsen, og de beslutter sig for at kidnappe en kartelleders 16-årige datter, Isabel Reyes (Isabela Moner), som dog viser sig at blive en mere kompliceret operation end umiddelbart planlagt.
Birollen bliver til det narrative omdrejningspunkt
Kort sagt kan det siges at ’Sicario 2’ lige akkurat formår at møde mine forventninger, uden at overgå dem. Filmen er meget stemningsmættet, og indeholder ligesom etteren nogle ufatteligt spændende og velkoreograferede actionsekvenser, der holder en på kanten af biografsædet. Lydsiden og kameraføringen fremstår eminent i disse situationer, og Sollima er ikke bange for stille og roligt at lade kameraet følge karaktererne i de medrivende sekvenser, og skaber dermed en nervepirrende stemning. Man kan forestille sig at en mindre kompetent instruktør kunne have klippet sådanne scener i stykker i jagt på højt tempo.
Også skuespillet er glimrende. Josh Brolin og Benicio Del Toro fortsætter det høje niveau fra den første film, og de nye tilføjelser (for eksempel Catherine Keener, Matthew Modine og Isabela Moner, som erstatter folk som Emily Blunt, Jon Bernthal og Daniel Kaluuya fra etteren) spiller alle solidt.
Der hvor filmen halter en smule i forhold til dens forgænger, er i narrativet. Man bliver ikke lige så grebet af karakterernes skæbner, for historien føles lidt mere rodet, og ikke helt så vigtig som i etteren. Filmen har en meget hektisk start, hvor man inden for ca. 15 minutter allerede har set scener som finder sted ved grænsen mellem Mexico og USA, i Kansas, i Somalia, et andet sted i USA og i Bogotá. Derfra flyder historien lidt bedre, men plot-flowet kommer aldrig til at føles helt så naturligt, som det gjorde i den første film.
Benicio Del Toros karakter bliver en mere central karakter i denne film, men personligt foretrak jeg mere den mystiske og stille bi-karakter, han var i etteren. Til gengæld er det rart at se mere til Josh Brolins kyniske Graver, som altid er en fornøjelse at følge.
Alt i alt er ’Sicario 2’ en flot, spændende og stemningsmættet film med uhyre medrivende scener, som er anbefalelsesværdig for folk, som var fan af ’Sicario’. Dog halter historien lidt mere i denne film end den gjorde i forgængeren, og den føltes ikke helt så nødvendig. Derfor ender jeg ’kun’ på 4 solide stjerner.
