En elegant thriller, der ender som et melodrama

I kupfilmen Racer and the Jailbird, følger vi kærlighedshistorien mellem den charmerende tyv Gino og den tillokkende racerkører Benedicte. Gino har aldrig kendt til et liv på den rigtige side af loven, men da han i forbindelse med planlægningen af et kup i Bruxelles løbet ind i Benedicte, er det kærlighed ved første blik. Benedicte er nemlig mere end blot en fartdjævel, så spørgsmålet bliver hurtigt, om Gino har lyst til at lægge hans kriminelle fortid bag sig, og om han overhovedet kan?

Matthias Schoenaerts løfter filmen
Racer and the Jailbird er ikke den film man tror den er, men i virkeligheden består den af tre prominente dele. Vi får først serveret den historie, som man regner med at se, baseret på resumeet og ikke mindst de to karakterer. Gino og Benedicte stammer fra to vidt forskellige verdener, og spændingen ligger i at se, hvad der sker, når de unægtelig ender med at kollidere. I den første times tid går det som forventet. Der er en masse af flotte filmet og spillet scener, den store kærlighed og passion mellem titelkaraktererne bliver testet, og så er der også et par meget uhyggeligt velorkestrerede actionsekvenser, der rammer helt plet. Plottet bliver tematisk drevet af klicheen, liar revealed, men det er så velfortalt, og dialogen så velskrevet, at jeg i hvert fald var helt revet med.

Desværre er det som om at filmen taber pusten, da der sker et pludseligt skifte midtvejs, hvilket helt konkret betyder, at melodramaet bliver skruet i vejret, og autenticiteten ryger ud af vinduet. Skiftet bliver endda yderligere understreget, da historien hen mod slutningen endnu engang ændrer fokus.

Både Adèle Exarchopoulos og Matthias Schoenaerts giver liv til deres respektive roller. Exarchopoulos er charmerende og elskværdig som den empatiske racerkører, men det er dog Schoenaerts, som er filmens helt store stjerne. Han udstråler en ikonicitet som bankrøveren Gigi, der gør ham til mere end blot en todimensionel skikkelse, der gerne vil ud, men bliver holdt som gidsel af verden omkring ham.

Racer and the Jailbird, er som helhed en ganske fornem film, og var forståeligt nok Belgiens Oscarkandidat. Skuespillerne er fantastisk velvalgte, flere af actionsekvenserne er gennemarbejdet, og særligt i starten af filmen er det som at både historie og dialog går op i en højere enhed. Denne integritet krakelerer dog undervejs, så fortællingen bliver overraskende skinger til slut, men som helhed er det en ganske god oplevelse.