Juliette Binoche er endnu engang enestående

I Luk solskinnet ind følger vi kvinden Isabelle (Juliette Binoche), der både er en fraskilt mor, men også en midaldrende kunstner. Hun leder efter den store kærlighed, og indvilger derfor i en række affærer med forskellige mænd, der dog alle har svært ved at leve op til hendes forventninger med hensyn til kærlighed.

Naturlige scener
Samtalerne mellem Juliette Binoches Isabelle og de mænd hun så inderligt ønsker skal være den store kærlighed, er nogle af årets mest autentiske og naturlige scener, der er blevet transmitteret på et biograflærred. Hun formår at verbalisere tanker, som de fleste mennesker nok aldrig er modige nok til at sige højt, men alle går og tænker. Det er alt lige fra de intime øjeblikke til de længere stævnemøder, hvor karaktererne bekriger hinanden med ord, der gør filmen seværdig hele vejen igennem.

Desværre så kommer man dog ikke uden om, at historien som den skrider frem er lige lovlig klichéfyldt. Til trods for den fremragende dialog, så holder instruktør og manuskriptforfatter Claire Denis sig ikke for fin til at gøre brug af en række stereotyper til at sætte skub i historien. Det er virkelig ærgerligt, at der ikke er kælet for helheden, når de enkelte scener er så eminente.

For Luk solskinnet ind er et romantisk drama, der om ikke andet er værd at se alene på grund af Juliette Binoche. Hun er om nogen en af de mest karismatiske skuespillere i verden, og når hun gør sig på fransk, så går det ofte op i en højere enhed. I denne omgang er filmen som helhed måske ikke den mest enestående oplevelse vi har set Binoche i, men den føles utrolig ægte i sin skildring af mennesker, og interaktionerne mellem karaktererne er så gode, at de opvejer for et temmelig forudsigeligt drama.