Det er ikke hvert år, at et så stort popkultur-event som Comic Con Copenhagen finder sted. Derfor er det også meget passende, at den internationale danske superstjerne Pilou Asbæk tager et smut forbi Forum for at deltage i showet og kastet lidt danske stjernestøv over begivenhederne.
Pilou Asbæk er nok bedst kendt for sin rolle som den bekymrede spindoktor Kasper Juul i det politiske tv-drama Borgen, men efterhånden nok også som Euron Greyjoy i den “lille” amerikanske tv-serie Game of Thrones. Han har også medvirket i utallige spillefilm, bl.a. genindspilningen af Ben Hur fra 2016, samt Ghost in the Shell og Lucy, hvor han i begge film spiller sammen med Scarlett Johansson. Ud over sine skuespilpræstationer var han også en af værterne ved Eurovision Song Contest 2014 i København.
Pilou deltager både lørdag og søndag, hvor der vil være rig mulighed for at få autografer, taget billeder og være med til et af hans Q&A paneler på hovedscenen.
Comic Con Copenhagen kører fra d. 5. til 6. maj i Forum og du kan allerede købe din billet nu.