En solid historietime
I Steven Spielbergs seneste film befinder vi os et helt andet sted, end den science-fiction fremtid har tog publikum med ud på, i Ready Player One, der havde premiere i de danske biografer sidste uge. For i The Post, rejser vi derimod tilbage i tiden til 1971, hvor Nixon stadig er Præsident i USA. Da historien starter er det lige, da avisen The Washington Post er på randen af et sammenbrud. Avisens økonomi er ilde set, og de skal derfor børsnoteres, men lige efter de er gået på børsen offentliggøre The New York Times en lang række kompromitterende dokumenter, der kan ende med at undergrave Præsidentembedet, og derfra bliver spørgsmålet hurtigt om ’The Post’ tør følge trop, eller viger bort af frygt for det modsvar som Justitsministeriet unægtelig vil komme med?
Intet nyt under solen
Der er bogstaveligt talt ikke meget nyt over The Post. Denne underlæggende genkendelighed findes i alle filmens facetter, lige fra den garvede Steven Spielberg, hvis erfaring emmer ud af hvert eneste billede, dog uden på noget tidspunkt virkelig at imponere, ligesom de historiske stjerner Meryl Streep og Tom Hanks også kører fuldstændig på autopilot. Selv plottet er næsten en urhistorie om kampen mellem at vælge det rigtige eller det lette, som er fortalt utallige gange før, og så endda mere en prolog til det helt store drama om Watergate, end det er en komplet fortælling isoleret set.
På trods af alt dette, så kommer man ikke uden om, at de involverede virkelig forstår, hvordan man konstruerer en biograffilm. Spielberg kan altså stadigvæk godt finde ud af at lave de små dramaer, og gøre dem fængende. Det er dog bare ærgerligt, at når han på trods af sine 71 år stadig kan orkestrere billederne på fantasifuld vis, men vælger at bruge sine evner til at fortælle en så forglemmelig historie – og det er endda selv hvis man tager højde for aktualitetsværdien i kampen mellem politikerne og journalister. For skal man være virkelig grov, så er The Post ikke meget mere end en historietime, og er det virkelig det Spielberg er bedst til?