Ikke den mest interessante sande historie

Molly Bloom er på mange måder en speciel ung kvinde. Hun får top karakterer i skolen og dyrker skisport på Olympisk niveau. Alligevel vendes alting på hovedet, da hun ender i et voldsomt fald på løjpen og diskvalificeres. Pludselig skal Molly til at finde på nye veje for sit liv, og hun beslutter sig for at tage et sabbatår i Hollywood, inden hun begynder på universitetet. Men så langt kommer hun aldrig. Molly ender som værtinde for eksklusive pokerspil for nogen af de mest kendte og rige mennesker i USA. Selvom hun tjener enorme summer penge, så varer lykken ikke ved og snart finder hun sig selv filtret ind i en retssag med bl.a. den russiske mafia indblandet.

Molly’s Game er en underholdende film med lige dele glamour og tekniske beskrivelser af alt fra pukkelskiløb og poker. Jessica Chastain gør det fint som den unge Molly akkompagneret af Idris Alba og Kevin Costner.

Lidt for lang i spyttet
Desværre bliver Molly’s Game en alt for lang film ift. underholdningsværdien, og man sidder ærlig talt og hænger i biografsædet mod slutningen. Den bliver aldrig rigtig spændende, men har få humoristiske scener, som får publikum til at klukke lidt. Der er simpelthen ikke nok kød på historien til at holde ens koncentration fast i 2 timer og 20 minutter.

Til gengæld virker det næsten som en provokation, at man forsøger at sælge middelmådige film på, at de er baseret på virkelige hændelser. Det kunne ikke være mere underordnet i dette tilfælde, hvorvidt Molly er en person i virkeligheden eller ej. Det spænder faktisk på mange måder ben for filmen, fordi Molly fremstilles som en sand helgen. Det er bare ikke godt nok, når man forsøger at sælge en film på, at den er baseret på en sand historie. På den måde ender Molly’s Game med at være en dårligere udgave af I, Tonya, som i høj grad var en bedre og mere underholdende film.

Jeg var i al fald skuffet over filmen og kunne godt have tænkt mig, at vi kom ud over det alt for letkøbte ”Baseret på en sand historie”. Det redder altså bare ikke en ellers ligegyldig og middelmådig film. For mig var hverken skuespillet eller filmens historie specielt ophidsende. Ingen af skuespillerne gør det ekstraordinært godt eller ekstraordinært dårligt, og det samme med selve fortællingen. Filmen er der ligesom bare. Jeg giver Molly’s Game 3 stjerner. Den er sikkert fin at se en kold og mørk aften hjemme i sofaen med massere af snolder, men den er ikke værd at gå i biografen for.

Som en sidste note vil jeg sende en håbefuld anmodning om, at man stopper med at lave ligegyldige film baseret på virkelige hændelser. Hvis noget skal baseres på virkelige hændelser, bør de hændelser også have en hvis ballast og betydning. Det er uinteressant, hvordan en hvid øvre middelklasses pige med ressourcestærke forældre ender i noget snusk og fusk, men samtidig klarer sig igennem alle strabadserne på intelligens og selvfølgelig utrolig høj morale! Who cares.