En fantasifuld erotiskthriller, hvis fantasi svinder ud til sidst

I Dobbelt begær følger vi kvinden Chloë (Marine Vacth). Chloë lider af store mavesmerter, som ifølge lægen skyldes psykologiske problemer, hvorfor hun ender med at besøge psykiateren Paul (Jérémie Renier), som hun over længere tid fortæller hele sit liv til, og inden de ved af det, er de blevet forelsket, mavesmerterne er væk, og Chloë står med en lys fremtid foran sig.

Lykken svinder dog hen, da Chloë opdager, at Paul slet ikke er den person, som hun gik og troede, at han var. Efterhånden som tingene kommer op til overfladen, så begynder hun også at spørge sig selv, om hun overhovedet kender den mand, som hun vil tilbringe resten af sit liv sammen med.

Erotisk-light
Da filmen fik premiere på Cannes filmfestivalen, så blev der skrevet meget om de erotiske scener i filmen, og selvom de måske ikke er de mest vulgære scener, der er blevet projekteret på filmlærred, så skal der ikke herske nogen tvivl om, at det ikke er en film for børn – eller de mindre begavede for den sags skyld. Historien bliver nemlig fortalt fra Chloës perspektiv, og det betyder, at vi tilbringer hel masse tid i en drømmelignende seance, hvor man ikke kan kende forskel på virkelighed og fantasi, så det er meget kompliceret at følge med i historien.

Med to formidable skuespillerne i rollerne som Chloë og Paul, så forventede jeg også, at det ville være en helt ekstraordinær filmoplevelse, men sådan endte det aldrig. Med en vis skuffelse begynder filmen, cirka halvvejs, nemlig at skifte spor og blive en temmelig forglemmelig psykologisk thriller. Der er ikke nogen, som man ikke har set før, og slutningen er endda så absurd, at man begynder at spille spørgsmålstegn ved, om det virkelig er François Ozon, der stod for sidste års helt igennem fantastiske Frantz, der også har lavet denne film.

Dobbelt begær, ender måske ikke med at være på samme højde, som visse af Ozons tidligere værker, men den er stadigvæk visuelt pirrende nok til at holde en interesseret hele vejen, og så skader det ikke, at de to hovedroller spiller fremragende.