Her har vi faktisk at gøre med et dansk nybrud. Som en dansk Richard Linklater, selvom Kasper Rune Larsen nok ville hade at blive kaldt det, så følge vi en gruppe jyder, der er gået i stå i deres liv, og som drømmer om et liv langt væk fra provinsen.

Den unge fyr Norge lever et liv uden ambitioner. Han har det faktisk i starten meget godt med at leve et liv i provinsen, hvor dagene bare svinder i et, og udelukkende består af bajere, joints og byture. Det eneste, som sætter skub i hans tilværelse er et engangsknald, der får usete konsekvenser.

Dialogen og skuespillet er i højsædet her, hvor den naturalistiske dialog og det håndholdte kamera nok vil lede de fleste til at tro, at det er en dokumentar – det blev jeg i hvert fald – selvom det altså er en fiktiv film. Ingen af personerne bliver på nogen måde bedømt af kameraet, der som en flue på væggen bare observerer situationerne. Hvad man som seer får ud af filmen, bliver derfor fuldstændig afgjort af, hvor interesseret man er af disse mennesker.

Jeg var i hvert fald fanget hele vejen af denne stilfærdige fortælling om helt normale mennesker. Så hvis du har mod på at følge en gruppe virkelighedsnære mennesker, der taler og agerer som en spejling af det virkelige liv, på både godt og ondt, så finder du nok ikke mange bedre film inden for denne genre, og i hvert fald ikke fra Danmark.