To de filmiske sværvægtere, Helen Mirren og Donald Sutherland, bærer filmen om alderdommen og den snigende død. Det aldrende ægtepar, bestående af Mirren og Sutherland, tager i The Leisure Seeker af sted på en biltur for at besøge Hemingways hus, på det, der meget vel kan være deres sidste rejse.

Kraftfulde temaer bliver bearbejdet, såsom kærlighed, livet og selvfølgelig døden, der ligger på lur efterhånden som man kommer op i årene. De fleste af scenerne er næsten udelukkende mellem Mirren og Sutherland, og fordi de er så dygtige, er det fantastisk selskab. Den ene af dem har kræft, mens den anden har Alzheimer. Sygdommene bliver dog ikke brugt som en gimmick, men giver en ekstra tyngde i alle deres interaktioner, fordi de godt ved, at tiden er ved at rende ud for dem begge. Intet er decideret ondsindet i filmen, men det er umådelig svært ikke at blive berørt, når eksempelvis Sutherlands karakter hele tiden skifter mellem at være tilstede og så med et pludselig forsvinder.

Der er noget smukt og poetisk over at følge disse to mennesker på deres rejse, hvor de får bearbejdet hele deres liv. Unge er de ikke længere, men de har en enorm kærlighed for hinanden, og det smitter af på publikum, også selvom slutningen er bittersød.