En storlagt eventyrlig sci-fi film, som desværre halter i både dialog og historie

’Valerian and the City of a Thousand Planets’ er det nyeste skud på stammen fra den franske filminstruktør Luc Besson. Besson har stået bag klassiske mesterværker såsom ’The Big Blue’, ’ La Femme Nikita’ og ikke mindst ’Léon: The Professionel’, men i de sidste par år har hans CV dog været fyldt med generiske actionflicks, som ’The Family’ og ’Lucy’. Det er derfor interessant at se om Besson med sin nyeste film (som er den dyreste franske produktion nogensinde) kan ramme fordums styrke.

Filmen er baseret på de franske tegneserier ’Valérian et Laureline’, og det skal nævnes at jeg ikke har læst disse tegneserier, og derfor ikke kan sætte filmen i relation til dem. Med det sagt, så handler filmen om makkerparret Valerian (Dane Dehaan) og Laureline (Cara Delevingne), som mange århundreder ude i fremtiden er intergalaktiske agenter, der sammen kæmper for at opretholde loven blandt tusindvis af forskellige racer fra forskellige planeter. De to unge agenter får af vide at en stor fare truer hele det galaktiske sammenhold, og får som opgave at beskytte en kommandør ved navn Filitt (Clive Owen), som har en plan der skal løse det hele.

’Valerian and the City of a Thousand Planets’ er utrolig flot og har et spændende og eventyrligt fremtidsunivers. Efter at have lagt ud med en flot forklarende montage til tonerne af David Bowies ’Space Oddity’, fortsætter filmen i et hæsblæsende tempo, hvor man via Valerian og Laureline introduceres for den ene flotte verden efter den anden. Efter dette ankommer de to agenter til storbyen Alpha (som er The City of a Thousand Planets), og derfra dæmpes meget af den eventyrlyst, som filmen lagde ud med, desværre. Selvom byen Alpha indeholder mange interessante steder, så bruges meget af tiden på et (efter min mening) ikke vildt interessant hovedplot, som involverer diverse militære intriger og flade ligegyldige karakterer.

Gode hovedroller – flade dialoger og popreferencer
De to unge hovedkarakterer gør det habilt og kemien i mellem dem er god, men desværre halter deres dialog til tider en smule, da Bessons manuskript virker en smule forhastet i forhold til bearbejdelsen af ordveksling, der udtrykker følelser. Samtidig kan det også siges at filmens one-liners, som tydeligvis skulle give en masse comic relief, desværre alle falder til jorden, da manuskriptet igen virker til at have fulgt de letkøbte veje i forfatningen af dialogen. Med en spilletid på ca. to timer og et kvarter, kunne filmen også godt have været skåret lidt mere ind til benet. Især Rihannas nytteløse karakter Bubble bringer absolut intet til bordet, og virker ikke som meget andet end én stor popkulturel reference, hvis job er at øge billetsalget.

På trods af sine mangler i forhold til dialog, historie og flade karakterer, så har ’Valerian and the City of a Thousand Planets’ dog noget forfriskende over sig, som minder lidt om Bessons halvfemser-actionbrag ’The Fifth Element’. Ligesom man gjorde det i den film (som allerede nu er tyve år gammel!!) så bliver man også i denne film revet med på et spændende sci-fi eventyr, fyldt med opfindsomme gimmicks og et idérigt udvalg af diverse rumvæsener. Dermed formår filmen, på trods af masser af fejl, at holde et tilstrækkeligt niveau, som belønnes med tre stjerner.