I anledningen af premieren på Gudmundur Gudmundssons danske premiere på hans film Heartstone, fik vi lov til at mødes med ham (endnu engang) for at tale om, hvad han havde at sige om hans spillefilmsdebut, og ikke for at høre, hvad der er sket i de ni måneder siden vi sidst sås.
Tre årstider kan virke som lang tid, men når man har skabt en så vellykket film som Gudmundsson, så har der ikke været meget tid til at arbejde, midt i den overvældende prisregn, der har væltet ned over filmen.
Jeg tror vi har fået omkring 30 internationale priser, udover priserne i Island. Det er bare gået som vi havde håbet, men vi forventede ikke så mange priser. Det har faktisk været meget hårdt arbejde, fuld af endeløse rejser. Vi er også endt i den glædelige situation, at vi har måtte sige nej til festivaler, fordi filmen har været så eftertragtet.
I Island havde den også stor succes som en ”datingfilm”. Vores distributør troede ikke, at teenagerne ville dukker op i biografen, men det gjorde de.
Denne både uventede, men overraskende positive modtagelse af det unge publikum i Island, har også været meget kendetegnende for publikums meget forskellige modtagelse rundt i verden.
[Modtagelsen] er meget forskelligt fra land til land, og person til person. Nogen reflekterer meget over deres barndom, imens nogen synes den er meget ond, og andre synes den er meget positiv. Så vi har fået rigtig meget feedback. Mit håb er dog, at folk husk, at de var børn engang og kan have lidt respekt for teenagerne, men også at teenagere kan se, at deres følelser og tanker er helt normale.
Jeg tror, at Netflix og de skandinaviske tv-serier har gjort folk mere åbne over for at læse undertekster. De største serier i Storbritannien er jo skandinaviske serier, og jeg oplever også, at Netflix faktisk synes det er fordel, hvis ens projekt er på et andet sprog, fordi de har deres eget publikum.
Da jeg opdagede film, var det, det første og eneste jeg kunne lide i lang tid.
Succesen har dog ikke været støbt i sten, for som Gudmundsson kommer ind på, så var det først, da han blev voksen, at kærligheden for film virkelig tog far.
Jeg vidste faktisk ikke, at jeg var god til at fortælle historie, før jeg skrev [Heartstone], fordi jeg var så dårlig til grammatik, at jeg aldrig skrev. Så det først efter jeg havde set en masse film, og det gik op for mig, at filmen har det hele, både billederne og historien, at jeg begyndte at interessere mig for den.
Perioden fra 13-18 var en meget forvirrende. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle lave, og da jeg blev interesseret i kunst, måtte jeg holde det skjult, fordi kunst var for tabere. Efterhånden måtte jeg dog dele det med mine venner, som selvfølgelig gjorde grin med mig, men de hjalp mig også. Så da jeg opdagede film, var det, det første og eneste jeg kunne lide i lang tid.
Denne meget emotionelle tilgang til filmmediet, er også kendetegnede for hans arbejdsproces, så selvom han har lært en masse, så kommer han ikke til at ændre sin kreative proces særligt meget i fremtiden.
Jeg skriver ud fra følelser og fragmenterede idéer. Når jeg så har samlet en masse materiale, begynder jeg at strukturere det og spørge mig selv, hvad vil disse karakterer og hvad er temaet? Spørgsmål som disse, også begynder jeg at arbejde på en struktur.
[Et filmprojekt] et lidt som at opdrage et barn. Man lærer lidt undervejs. Jeg lærte en del under produktion af Heartstone. Til næste gang vil jeg nok skrive et kortere manuskript. [Heartstone] er over to timer, så det er svære at distribuere den, så jeg vil sørge for at holde mig under to timer næste gang. Det har jeg i hvert fald taget med mig.
Hvis du har set Skam, så skal du også se Heartstone.
På nuværende tidspunkt er det dog ikke Heartstone, der optager Gudmundsson mest, men i stedet hans næste projekt, som han er godt i gang med forberedelserne til.
Mit næste projekt har arbejdstitlen ’Chickenboy’. Det er inspireret af mine teenager i byen, og de venner jeg havde. Det handler om gruppedynamikken, og valget mellem et usundt venskab eller intet overhoved, så det handler om at finde sig selv. Faktisk ville jeg ikke skrive om unge igen, men så begyndte at blive hjemsøgt at drømme fra denne periode, hvorefter jeg måtte skrive om dem. Jeg var nødt til at skrive noget autentisk, og dette er autentisk.
Jeg ved ikke om andre haft den samme form for venskab. Andre, der har oplevet det vil forstå det med det samme, mens andre nok vil synes det er mærkeligt. Jeg vil dog understrege, at det kun er inspireret af mine oplevelser, men er fiktion, og så kommer [filmen] til at finde sted i Danmark.
Til sidst havde han dog ét enkelt ønske for det danske biografpublikum.
Det eneste ønske jeg har [for den danske premiere] er, at de danske teenagere dukker op. I Island er blev filmen sammenlignet med Skam, hvor de unge fortalte hinanden, at hvis du har set Skam, så skal du også se Heartstone. Så jeg håber, at danske teenagere, der kan lide Skam også vil tage filmen til sige og dele den med deres venner.
Heartstone kan ses i de danske biografer lige nu.
