Et simpelt plot, som skaber ekstrem underholdning

Man oplever ofte at plottet ikke er det vigtigste i en actionfilm, og at det blot er belæg for den underholdning, som filmen prøver at skabe. Alligevel bliver sådanne actionfilm ofte fyldt med så mange urealistiske, usammenhængende og som regel også ligegyldige handlingstråde, at man som seer må undre sig over om folkene bag filmen ikke stoler nok på deres evne til at skabe underholdning, siden at de fylder deres films spilletid med uvæsentlige plotdetaljer (et eksempel på dette kan være ‘Furious 7’, hvor et af de mest latterlige plots længe set får alt for meget fylde, bare for at give en inkonsistent grund til vise Paul Walker, Vin Diesel, The Rock og Jason Statham slås, mens at Tyrese Gibson og Ludacris laver banter). Sådan er Ben Wheatleys nyeste film ‘Free Fire’ heldigvis ikke konstrueret, og den stoler nok på sin egen underholdning og charme, til at den ikke behøver at fylde spilletiden op med ligegyldigheder. Fra første minut griber den med et højt tempo fat i publikum, og den slipper først taget da filmen er færdig. ‘Free Fire’ er simpelthen forbandet god underholdning.

I filmen følger vi mødet mellem to forskellige grupper. Chris og Frank (Cillian Murphy og Michael Smiley) er fra IRA, og er kommet for at købe våben af Vernon og Martin (Sharlto Copley og Babou Ceesay). Som hjælp til at arrangere mødet har IRA-folkene deres kontakt Justine (Brie Larson) med og våbenhandlerne deres mellemmand Ord (Armie Hammer) med. Som afrunding på den store flok, har de to grupper hver især to håndlangere med, IRA-folkene har Stevo og Bernie (Sam Riley og Enzo Cilenti) og våbenhandlerne har Gordon og Harry (Noah Taylor og Jack Reynor). Mødet foregår på en nedlagt fabrik, og er ikke mere end et par minutter gammelt, da de to grupper ender i et kæmpe skyderi grundet problemer mellem Stevo og Harry.

En absurd blanding af humor og action
Resten af filmen handler simpelthen kun om dette skyderi, og handlingen finder herfra kun sted på den nedlagte fabrik. Det lyder ufattelig simpelt, men det er akkurat lige så simpelt som det burde være for at gøre plads for den store underholdning. Filmen kan klassificeres som en absurd action-komedie, for på trods af den alvorlige dødstrussel, der hænger over alle karaktererne, så har de alle sammen en løssluppen og humoristisk facon som passer perfekt til filmens stil og stemning. Filmen har et hæsblæsende tempo, med et godt skift mellem længere takes og intense hurtige klip, men filmens virkelige force er dog alligevel dialogen, som, blandet med den gode action, skaber masser latterkrampe.

I løbet af skyderiet begynder grupperne også at splittes, og det ender næsten med at være alle mod alle. Det er ufatteligt underholdende at observere de forskellige sammenstød mellem karaktererne, som opstår undervejs. Alle skuespillerne gør det godt, og bringer hver især en naturlig charme til deres karakter. Især Armie Hammer, Sharlto Copley og altid gode Cillian Murphy får en til at trække på smilebåndene.

Hvis jeg skulle betegne filmen overfor en ven, vil jeg nok kalde den en blanding mellem ‘In Bruges’ og ’Crank’. Man oplever den charmerende og absurde humoristiske dialog under ellers dødsens alvorlige situationer, som i ‘In Bruges’, samtidig med at man har det ekstremt høje tempo, som konstant og overgearet underholder, uden pause, fra første til sidste minut, ligesom i ‘Crank’. Filmens 90 minutters lange spilletid flyver afsted grundet den konstante underholdning, og før man ved af det er filmen færdig. Det er dog godt at filmen ikke varer længere, for man begynder mod slut at ane at det simple plot, med blot én begivenhed, nok ikke havde kunnet bære mere end den halvanden time.

Alligevel kender filmen sin besøgstid, og får rundet af inden at man begynder at føle at skyderiet trækkes i langdrag. Man går altså ud af biografen, efter at have set ‘Free Fire’, med en følelse af at have været ufattelig godt underholdt fra start til slut, både via humor og action.