Et storslået og eksperimenterende melodrama

Starten på Your Name er noget af en omvæltning for en stiv vesterlænding som mig selv. Fra første sekund er vi i gang med en overvældende musikmontage, med store eksplosioner, knugende blikke og karakterer, der stirrer fortvivlet ind i kameraet. Derefter går den egentlige historie i gang, men vi ved stadigvæk ikke, hvad i alverden der foregår, da vi pludselig følger en ung pige – for hun er tilsyneladende ikke klar over hvem hun er.

Som tilskuer bliver vi på ingen måde inviteret ind, og havde fortællestilen, musikken eller den langsomme åbenbaring været bare en lille smule ringe eksekveret, ville det hele have faldet til jorden, men heldigvis går det hele op i en større enhed.

Et mystificeret melodrama
For filmens helt store genistreg er uden tvivl at tilbageholde så meget information, som den gør i starten. Det efterlader et kæmpe spørgsmålstegn hos publikum, hvilket, kombineret med de japanske særheder, gør det til en opdagelse at se plottet åbenbare sig, i stedet for en slagvis gennemgang af fortælleskabeloner, som vi alle kender ud og ind.

Det er rigtigt, at der er et stort melodrama gemt inde i denne film, hvilket nok ikke kommer som nogen overraskelse, at jeg ikke er den største fan af normalt, men her er det meget mere gribende. Dette skyldes både, at historien på en og samme tid er eksperimenterende, men også forståelig, godt hjulpet på vej af dramaet, der udspiller sig gennem billederne og musikken, i stedet for intetsigende og fladpandede replikker.

Udover mystikken i filmen, så er billederne utroligt flotte. Japanske animefilm lider ofte under relativt magre produktionsbudgetter, men her bliver stilen til en fordel, da den virkelig accentuere de vigtigste øjeblikke, og skaber et fokus på det visuelle plan. Den største ros, jeg kan give til filmen er, at den i størstedelen ikke ligner en billig tegnefilm, men en storslået og velorkestreret blockbuster.

Luften siver lidt ud af ballonen til sidst, da filmskaberne trækker dramaet i langdrag, og filmen vil nok ikke falde i alles smag, bl.a. grundet tegnestilen og kulturen, der er fjern for de fleste tørre danskere, men i langt størstedelen af tiden fungerer det, og er oprigtigt gribende. Og meget mere tror jeg ikke man kan forlange af en tegnefilm, med mere end tre lange musikmontager.