Et nervepirrende drama, der rammer en lige i hjertet

I Sælgeren følger vi ægteparret Emad og Rana, der bor i Teheran. De har begge almindelige job, men deres store passion er en teatertrup, som de begge er en del af. Deres liv er fuldstændig fredeligt og fuld af kærlighed, men da de bliver tvunget til at finde en ny lejlighed, bliver deres forhold forandret for altid. I deres nye hjem kommer den ene af dem ud for et overfald, og den hændelse skaber dramatiske gnidninger og problemer hos ikke bare dem selv, men også til omverdenen.

En historie fra en helt anden verden
Jeg finder det virkelig svært at fælde en endelig dom over Sælgeren. Det skyldes ikke, at jeg er i tvivl om det er en god film, for det er på ingen måde tilfældet. Hvis det er en ting, jeg er helt sikker på, så er det, at det er en velorkestreret, dramatisk og vedrørende fortælling om alle de fejltagelser, vi begår her i livet, og hvordan vi efterfølgende enten forsøger at skjule dem, eller desperat forsøger at gøre skaden god. Det er en film, hvor dramaet bliver båret af en række fantastiske skuespillere, der alle føles og fremstår som rigtige mennesker, og selvom der ingen actionsekvenser er, så kan man alligevel mærke, hvordan spændingen i brystet bliver strammere og strammere.

Så hvis du bare gerne vil vide om Sælgeren er værd at se, så kan du trygt gå ind og se den. Når jeg så alligevel er en smule forbeholden over for at give filmen en kvantitativ karakter, så skyldes det kulturen, fortællingen eksisterer i.

En iransk kontekst
Historien om manden og konen, der forsøger at overkomme et traume, er et universelt drama, som alle i verden vil være i stand til at sætte sig ind i, men det særlige her er, at det udspiller sig i Iran, der en kultur, som næsten er den diametralt modsatte af vores i vesten, og særligt i Danmark. Udover de åbenlyse forskelle, som eksempelvis, at kvinder skal gå med slør, så er menneskerne i Iran meget mere emotionelle og åbne med, hvad de synes. Den største forskel er dog, at de ikke vil lade nogen krænke deres ære, og altid er prompte til at svare igen, hvis de føler sig krænket.

Det er i denne kontekst dette drama eksisterer, og derfor kan det meget let fortolkes som værende hysterisk eller overdrevent for et dansk publikum, når man bor i et land, hvor sarkasme er en nationalsport og, hvor man på ingen måde deler sine følelser med offentligheden. Jeg kan med mine iranske rødder sagtens forstå den iranske kultur, men jeg kan ikke lade være med at spekulere på om de danske biografgængere vil være i stand til at sætte pris på filmen?

Jeg håber i hvert fald, at det danske biografpublikum har mod på at se en film, der beskriver en helt anden kultur, end den de kender og er opvokset med og vil forsøge at forstå fortællingen på Asgar Farhadi og iranernes præmisser. For Sælgeren er ikke bare en god film, men den giver et blik ind til en gruppe mennesker, hvis verdensbillede er helt anderledes fra vores.

Derfor kan jeg heller ikke give filmen andet end en topkarakter, for uanset, hvordan den fortolkes af andre, så finder jeg alt i filmen både vedkommende, aktuelt og dybt gribende.