En socialrealistisk gyser, der helt klart kan anbefales

I Jordan Peele nye film Get Out introduceres vi til den talentfulde fotograf Chris og hans kæreste Rose, da parret er på vej hjem til Roses hvide overklasses forældre. Parret virker til at have det rigtig dejligt sammen, og det hele emmer af lutter idyl. Men Chris er lidt ængstelig for at møde Roses forældre for første gang, især fordi hun ikke har fortalt dem, at han er sort. For Rose har det slet ikke været noget, som hun har tænkt på, og hun får overbevist Chris om, at hendes forældre er ”farveblinde” ligesom hende selv. ”Min far ville gladelig have stemt på Obama for tredje gang, hvis han havde haft chancen” – som hun siger.

Det hele tegner godt, indtil Chris møder familien, og langsomt bliver mere og mere opmærksom på deres, og især tjenernes, underlige adfærd. For er der mere under den venlige overflade – eller projicerer Chris bare sine egne fordomme over på Roses familie?

En havefest som gyserkulisse
Peele har med filmen fat i den lange ende. Han formår at koble ægte chokmomenter og gys med gode grin, og det fungerer, uden at den ene del overrumpler eller nedtoner den anden. For Get Out er virkelig uhyggelig, og jeg sprang selv rundt i biografsædet, og måtte holde mig lige lovligt mange gange for ører og øjne.

Samtidig tør Peele også lade karaktererne forblive autentiske uden at spolere deres person for lidt ekstra spænding, hvilket gør Get Out til en mere intelligent spændings/gyserfilm. Hvad der også løfter den en tand ud over selve historien, som jeg vil behandle lidt senere, er kvaliteten af de forskellige chokmomenter og ”gyser” scener. Det hele var utroligt godt lavet og smukt kombineret med scener, hvor man ikke kunne lade være med at grine samtidig med at sidde fuldstændigt sammenkrøbet i biografsædet. Filmen udvikler sig altså ikke fra en nogenlunde spændende film til en fuldstændigt latterlig ”blodig for blodets” – som det ellers ofte er tilfældet. Peele holder fast i filmens form og historie og beviser altså, at man godt kan lave en spændings/gyserfilm som samtidig har noget på hjerte, og det er bare dejligt at opleve for en gang skyld.

Og nu til selve historien for det er ikke den typiske hvid mod sort, eller sort mand dør først – fortælling, som det ellers tit ender ud med i enten dramaer eller gyserfilm. I stedet handler Get out om de hvides fuldstændige fascination af den sorte mand og kvindes fysik etc. På den måde kan man sige, at Peele skildrer nogle andre facetter af racismen. Nemlig en racisme som kommer til udtryk på helt andre måder end f.eks. at råbe ”NIGGER” eller, når politiet skyder civile sorte mænd på åben gade.

Peele skruer helt op for den ubehagelige stemning, så man virkelig forstår, hvorfor venlighed hurtigt kan være et skalkeskjul for en racisme, som man måske ikke engang selv vidste, at man besad.

Alt i alt var jeg virkelig positivt overrasket over Get out, og håber på at se flere og flere film med kvalitet, håndværk og historien i orden. Derfor får Peele også fem stjerner for denne virkelig gode overraskelse og 104 minutters konstant vekslen mellem total gys og gode grin.

Helt klart en anbefalelsesværdig film!