En god historie, der ikke er svær at fortælle eller forstå

Raceproblemer og fordomme er noget vi alle kender til, og dagligt møder i nyhedsoverskrifter, eller i nationalistisk propaganda. Det er så stor en del af menneskehedens historie, at det ikke desto mindre er bemærkelsesværdigt, at Kærlighed kender ingen grænser, fortæller en forholdsvis ukendt historie om kongen af Buchanaland, senere Botswana, der blev forelsket og giftede sig med en hvid englænder.

Da vi bliver introduceret til Ruth Williams (Rosamund Pike) og Seretse Khama (David Oyelowo), befinder de sig i London lige efter Anden Verdenskrig. Ruth er blot en kontordame, mens Seretse er jurastuderende. De har på overfladen intet til fælles, men alligevel bliver de forelsket i hinanden og gifter sig, hvilket udløser stor polemik i Afrika og politiske intriger i England.

I Seretses hjemland vil folket ikke kendes ved Ruth, da de ikke vil have en hvid dronning, så modtagelsen er alt andet end varm i Buchanaland. Alt imens modarbejdes de begge af Storbritanniens parlament, der vil gøre alt, for at ødelægge deres forhold i et forsøg på at fastholde det britiske imperium og tilfredsstille de racistiske naboer i Sydafrika.

Et fantastisk par
Det er barske løjer, og man kunne sagtens have gjort det til en meget ubehagelig og voldsom film. I stedet har Amma Asante fokuseret på kærlighedshistorien, og derfor står og falder det hele på kemien mellem Pike og Oyelowo. Heldigvis for os alle, så fungerer de virkelig godt sammen, og det er da heller ikke svært at tro på, at de har kunne overkomme det enorme pres fra omverdenen.

Kærlighed kender ingen grænser, er en rigtig god historie, som heller ikke er svær at fortælle. Menneskets frygt for alt, der er fremmed er et fænomen, som har udmøntet sig i flere af menneskehedens mest rædselsfulde historiske kapitler. Derfor er det heller ikke særligt svært at forstå den syge tankegang, der ligger til grund for dramaet her.

Skuespillerne gør det godt, hvad end deres karakterer er på den vindende side af historien, eller ej, og kemien mellem David Oyelowo og Rosamund Pike er håndgribelig nok til at gøre deres kærlighedshistorie troværdig.

Selve måden plottet præsenteres på er dog temmelig konventionel og filmmediet bliver ikke udforsket, men det spiller ikke nogen rolle i det store hele, når historien er både god, underholdende og altid højaktuel.