En fornem polsk stiløvelse, men ikke meget mere

I United States of Love, følger vi parallelt fire forskellige kvinder i Polen. Året er 1990, og de befinder sig i en opbrudstid, da landet lige er blevet frigjort efter næsten 5 årtier under et kommunistisk styre. Fra at være underlagt meget strenge og konservative samfundsnormer kan kvinderne endelig få lov til at træffe deres egne valg og forsøge at udleve deres drømme.

Dette udgangspunkt er uhyre interessant og giver filmen et hav af muligheder for, hvor historien skal føre hen. Er det historien om alt det, der hører med frigørelse – både det sure og det søde – er det fortællingen om kvindernes forsatte undertrykkelse af mændene, eller handler det måske om, at kvinder faktisk er mere moralske og etisk ophøjede end mænd? Der er i hvert fald nok at tage fat i, men svaret ender med at være alt og intet på samme tid, for instruktøren fokus ender med at blive på stiløvelsen i stedet for indholdet.

Kreative kompositioner, men hvor er historien?
For plottet bliver fortalt gennem de fire kvinders perspektiv, hvilket vil sige, at vi får fortalt den samme historie fra fire forskellige vinkler på skift. Med sådan en narrativ struktur og det sort/hvide billede, sættes barren temmelig højt for, hvad man bør forvente, når instruktøren gør så stort et nummer for hele tiden at minde en om, at man ser en film, men desværre er der ikke meget under overfladen.

Det er stil-over-indholdet, og det endda til en sådan grad, at det hele ender med at blive en kliché på sig selv, da meget er optaget ved lange indstillinger, der skal vise det rå og realistiske i scenerne. Problemet er bare, at det er alt der er. Alle fortællingerne er bare tragiske for at være tragiske, og dermed ender de alle, paradoksalt nok, med på intet tidspunkt at fremstår hverken ægte eller troværdige. Hvis man har lyst til at se en polsk stiløvelse, fra filmskabere, der uden tvivl kan komponere et billede, så skal jeg på ingen måde stå i vejen, men hvis man forventer indhold med de nøje konstruerede billeder, bliver man nok i sidste ende skuffet.