Office Christmas Party

Kategori Biografen af - december 08, 2016
Office Christmas Party

En komedie lavet af en komite

2stars

I Office Christmas Party følger vi medarbejderne på et kontor, hvor intet rigtig fungerer. Julestemning er der ikke megen af, så det er blot prikken over i’et, da direktøren af firmaet, spillet af Jennifer Aniston, dukker for at annoncere, at afdelingen bliver lukket. Lederen af afdelingen spilles af T.J. Miller, der tilfældigvis også er bror til Anistons karakter, og eftersom han ikke uden videre vil acceptere at alle mister deres job, vælger han naturligvis at holde overdådig julefest i håber om at imponere en lukrativ kunde og redde alles arbejde, for hvad kunne gå galt? Svaret viser sig at være alt, ikke bare for karaktererne, men også for filmen.

Sjæleløs underholdning.
For det er en klassisk bestyrelsesproduceret komedie, med alt det negative som det betegnelsen indebærer. Der er et meget positivt og aktuelt budskab om, at vi ikke alle sammen skal være så politisk korrekte og, at det er helt naturligt at slå sig løs en gang i mellem. Desværre for ikke bare filmen, men alle dem, der er tvangsindlagt til at se den, så er det også den eneste sammenhængende tanke vi bliver fodret med.

Resten af tiden står på masser af ”hijinks”, men intet af det hænger bare tilnærmelsesvis sammen, og man kan på alle måder mærke, at filmen er produceret af filmstudie i modsætning til en person, der gerne vil lave en komedie. Enkelte gode komedieskuespillere som Jason Bateman gør hvad de kan, men der er ikke meget han kan gøre ved det ringe materiale. Det er heldigvis aldrig lige så ringe som eksempelvis Undercover, så i sidste ende er det bare en omgang tilforladelig, men sjæleløs underholdning.

  • Release Date: 12/8/2016
Skrevet af
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentarer er lukket.