The Journey, fortæller den dramatiserede, men sande historie om, hvordan to politikere i løbet af biltur ender med at skabe fred i det krigshærgede Nordirland. Det er en meget simpel historie, der bliver kørt ind på charmen af Timothy Spall og Colm Meaney, der begge gør det godt i en film, der er en lang verbal kampscene.
Det hjælper også på det hele, at Toby Stephens spiller en lettere patetisk udgave af Tony Blair og, at John Hurt som MI5 chef, sørger for lidt sort humor fra sidelinjen. Stærk, voldsom og vild sindsoprivende er filmen ikke, særligt for personer som mig, der aldrig har oplevet konflikten i Nordirland.
Man får dog indtrykket af, at instruktør Nick Hamm gerne vil udstille og samtidig debattere årsagerne til det store had baseret på religion og selvstændighed. Det hele fungerer meget godt, dog uden på noget tidspunkt at være blændende, men filmen rummer masser af humor og leverer en letbenet historielektion, der helt sikkert er mere underholdende end nogen forelæsning. Så må vi se om noget af det var meningen, når jeg får lov til at interviewe filmskaberne senere på ugen.