Denne science-fiction fra Denis Villeneuve har allerede haft premiere i Venedig, hvor den er blevet meget positivt modtaget. Det betyder dog ikke det store for mig. Mit fokus er i stedet ikke bare på om filmen hænger sammen og er godt fortalt, men også med en blik ud i fremtiden, at filmen kan give en idé om den nye Blade Runner kommer til at ende som en udvandet fiasko eller en ny kreativ opblomstring. For science-fiction betyder ikke særlig meget i dag, men det skal jeg love for, at Villeneuve gerne vil lave om på.

For Arrival er noget så dejligt, fristes man næsten til at sige, som en eksistentiel science-fiction. Den tager de bedste dele af Interstellar, den hypnotiske lyd og det dragende og hårde visuelle ydre og tager samtidig historien til nye højder. Amy Adams spiller helt eminent, og når man har set denne film lige efter Nocturnal Animals, så virker filmens narrative twist endnu bedre. For selvom filmens egentlige plot måske kan ligne en modernisering af Nærkontakt af tredje grad, så er den langt mere og bedre end det. En eftertænksom, flot og vildt rørende film, der bruger den science-fiction til at udforske, hvad det vil sige at være menneske, i stedet for, hvor mange lyskanoner man har ude i fremtiden.

Hvis du gerne vil læse en mere omfattende beskrivelse af filmen, har vi også en længere biografanmeldelse.