McConaissancen fortsætter i bedste velgående

Da Matthew McConaughey for nogle år siden begyndte at gå væk fra at lave romantiske komedier med sine roller i The Lincoln Lawyer og Killer Joe, påbegyndte han en periode som i almen tunge er blevet kaldt for McConaissance, og som virkelig cementerede sig med hans Oscar for bedste mandlige hovedrolle i Dallas Buyers Club og ikke mindst den ene af to hovedroller i første sæson af True Detective. I Free State of Jones ser man igen McConaughey i en dramatisk hovedrolle, og spørgsmålet er så, om McConaissance-perioden stadig kan betegnes som værende eksisterende?

McConaughey spiller sydstatssoldaten Newton Knight, som deserterer fra hæren for at vende hjem og tage sig af sin familie. Hurtigt ender han på flugt fra sin tidligere hær, og langsomt begynder han at forme en slags guerilla-hær, som kan kæmpe imod, ikke kun den uretfærdighed, som sydstatshæren står for, men mere al uretfærdighed generelt.

Et alternativt perspektiv, men endimensionel skurk.
Det er interessant at se sydstaterne fra en anden vinkel, hvor det selv er sydstatsfolk, som gør op med uretfærdigheden, dog er det ikke første gang, at man ser en film, hvor hovedpersonen former en guerilla-hær for at kæmpe mod et tyrannisk styre. Det er set før i film som Braveheart, The Patriot, The Last Samurai og forskellige Robin Hood-film, og akkurat ligesom i alle de film, så bliver modstandsmagten også her portrætteret som værende absurd ond. Det kunne have været rart med lidt mere dybde i McConaugheys modstandere, således at de ikke bare fremstod som værende onde bare for det ondes skyld.

Dog er der andre forcer i filmen for at gøre op for det lidt klichéfyldte onde. For det første er filmen rigtig flot. Filmen bugner ikke af krigsdueller, men den har til gengæld et passende niveau af action, og alle krigsscenerne er utroligt flotte. Kameraføringen, det farvemæssige og især det lydmæssige gør filmen meget stemningsfuld. For det andet er skuespillet rigtig godt. Udover McConaughey er det ikke fordi at resten af castet er særligt stjernespækket, men alle birollerne gør det rigtig godt, og især Mahershala Ali leverer en stærk og medrivende præstation som den tidligere slave Moses. Og så er der jo McConaughey selv, som efter min mening ikke kun er filmens største stjerne, men også filmens stærkeste kort. Han får flot vist hvordan Newton Knight bliver mere og mere træt af den konstante uretfærdighed, og man bliver som seer revet med af karakterens komplicerede følelsesregister.

Umiddelbart er Newton Knight dog fremstillet som værende en alt for god fyr til, at man kan købe det. Han er simpelthen gennemsyret god og rigtig amerikansk i alle situationer. Dette kunne let være blevet for meget, men McConaughey får leveret en så troværdig portrættering, at man godt kan sluge det.

Filmen varer over to timer, og desværre kan man godt mærke mod slutningen, at filmen er blevet alt for lang. Det er ikke fordi, at filmen ikke har mere godt på hjerte til sidst, men det virker bare som om, der de sidste 20-30 minutter opstår så mange situationer, hvor man tror, at filmen vil slutte, at man ender med at blive lidt træt af at se den fortsætte. Dette kunne der måske have været ændret på, hvis filmen havde fulgt en klassisk spændingskurve lidt mere.

Jeg har hørt nogle sige at McConaissance er ved at være ovre, fordi McConaugheys film The Sea of Trees skulle være noget af et flop. Efter at have set Free State of Jones er jeg dog uenig i denne påstand. Filmen er fin, flot og rimelig medrivende, men indeholder en klichéfyldt ond modstander, er meget amerikansk og trækker for meget i langdrag. Dog formår de gode skuespillere, ført an af Matthew McConaughey, at hive filmen op i hankerne, og på baggrund af dette må jeg sige, at McConaissance-perioden for mig stadig ser ud til at leve i bedste velgående.