Et flot coming-of-age drama fra en lille filmnation.

I dette alternative coming-of-age drama er det nogle lidt andre problemstillinger end dem vi kender fra Hollywood. Væk er den klassiske overgang fra barn til voksen, hvor man skal finde sig selv og begynde at tage ansvar for ens liv, og i stedet er det hele erstattet af en modløshed og indordning af konventionerne. For María har virkelig ikke meget at se frem til i sit voksne liv. Som kvinde i et patriarkalsk og gammeldags samfund ude på landet, er hendes vigtigste funktion at blive giftet bort, så hun kan sikre, at hendes forældre kan fortsætte med at leve deres liv som de kender det, uden de store forandringer fra omverdenen.

Derfor udmunder hendes oprør og rebelske attitude sig i, at hun mister sin mødom. Det er en handling, der er blevet portrætteret så mange gange på film, men sjældent med dette uglamourøse og meningsløse filter. María får den reaktion hun håber på, men derefter udvikler historien sig ikke til at handle om, ”hvor der er vilje, er der en vej”, men i stedet mere om, at i de fleste tilfældet er presset fra omverdenen simpelthen for stort til at gå imod, og nogen gange er det bedre bare at tilpasse sig samfundet, hvis ikke man vil gøre sit liv unødigt surt.

Fornemt skuespil.
Denne atypiske problemstilling bliver flankeret af godt skuespil, der helt klart gør det til en historie, man har lyst til at følge til ende, hvilket er virkelig godt, da udviklingen er temmelig forudsigelig. Filmen lider under et klichefyldt plot, og en meget søgt og moraliserende slutningen. Man kan se, at forfatterne har haft et budskab i tankerne, da de startede med at skrive historien. Og i stedet for at lade historien fortsætte, hvor den har udviklet sig, så ændrer de alt for at tilpasse det en morale.

Bedre bliver det heller ikke, at fortælletempoet er utrolig monotont. Alle karaktererne har generelt et meget afdæmpet følelsesliv, og tempoet i filmen er næsten for roligt, i et forsøg på at understrege, hvor langsomt livet går ude på landet i Guatemala. Det er et samfund jeg ikke helt forstår, og det er altid irriterende at være vidne til.

Når alt dette er sagt, så han filmen stadig en berettigelse, netop fordi jeg har så svært at putte den ned i en kasse og forstå, fuldstændig hvordan samfundet er opbygget. Alt for ofte udspiller film sig i de samme miljøer, hvor man som seer allerede inden man ser filmen har en forhåndsforståelse for, hvad der kommer til at ske, og hvilke regler karaktererne følger. Derfor er det rart, at der en gang imellem stadig dukker film op fra mindre filmnationer, og giver os et indblik i en helt anden verden. Teknisk er filmen ikke noget unikt, men alene dens eksistens er berigende nok i sig selv.