En tidløs klassiker.

For dem, der ikke skulle kende historien om Doktor Zivago, så er det en film fra 1965, der foregår i Rusland fra 1905-21, hvor landet blev fuldstændig forandret. I den periode, var der både den russiske revolution, borgerkrig og Første Verdenskrig, og midt i al denne virak fortæller filmen en tragisk kærlighedshistorie.

Den forældreløse Yuri Zivago (Omar Sharif) bliver af sin plejefamilie oplært som læge, og senere giftet med plejefamilies datter. Han støder dog flere gange på den smukke Lara (Julie Christie), og med årene begynder de at forelske sig i hinanden. Problemet er blot, at de lever i Rusland, midt i landets mest turbulente tid.

En fantastisk romance.
Doktor Zivago er en helt fantastisk film, det skal der ikke herske nogen tvivl om. Det er en storladet fortælling, der virkelig hiver fat i roden af problemerne i Rusland, både før og efter Lenin, og så er det en film om den helt store kærlighed, uden på noget tidspunkt at være en kunstig romantisk komedie, hvor alt ender godt af uransagelige årsager. Der er en langt større substans, end der normalt er i store Hollywood produktioner i dag, og Omar Sharif og Julie Christie passer perfekt inde i denne ramme.

Det er en film, der har helt åbenlyse kvaliteter, og når det hele går op i en højere enhed 50 år senere, så må man bare smide håndklædet i ringe og erkende, at Doktor Zivago er noget helt særligt.

Da jeg så denne film, var det ikke noget kærligt gensyn, for jeg havde aldrig nogensinde set den tidligere. Af den grund burde jeg være fuldstændig fortabt i fortællingen, fordi den er lavet til et publikum, der var bevidst med den absurde tilværelse i Rusland under borgerkrigen.

Når Yuri pludselig bliver kidnappet af hæren, der har brug for en feltlæge, opstår det ud af det blå, og uden filmen på noget tidspunkt har advaret os. Det er i situationerne som denne, at filmen for mit vedkommende virkelig viser sit værd. Karakterernes liv kunne ikke være mere fjernt fra mit eget, men alligevel kan jeg forstå og sætte pris på, hvad David Lean forsøger at fortælle med denne åbenlyse tilfældighed og galskab.

Mange af filmens problemstillinger er stadig mere end aktuelle i verden – og Rusland – i dag, og sådanne nuancer er med til at gøre filmen til en tidløs klassiker.