De seneste år har Disney bragt os Wreck-It Ralph, Frozen og Big hero 6, og med Zootropolis holder Disney standarden.

Vi befinder os i en verden hvor dyrene lever i bedste velgående med hinanden. Byttedyr og rovdyr lever side om side, og midt i denne idyl følger vi Judy Hopps. Judy er en ung kanin med drømme om at patruljere Zootropolis – en vild storby fyldt med dyr fra alle verdensdele. Men drømmen om at blive politibetjent er mødt med fordomme om, at en lille kanin aldrig vil kunne være betjent.

Heldigvis giver vores hovedperson aldrig op og snart finder hun sig selv med et bevis fra politiakademiet og en forflyttelse til Zootropolis. Men livet i Zootropolis er ikke som hun havde forventet. Hun bor i en lille lejlighed med lydhøre vægge og larmende naboer. Hendes kollegaer tager hende ikke seriøst på grund af hendes størrelse og hun ender derfor som parkeringsvagt.

Det er som parkeringsvagt hun møder sit ”side-kick” i Nick Wild, der er en snu ræv med et øje for fup. De to danner et umage makkerpar imens vores hovedperson dykker dybere og dybere ned en dunkel affære, der truer med at gøre uoprettelig skade på vores dyreparadis.

Humor for alle aldre.
Men før efterforskningen når dets højdepunkt, får vi massere af komiske oplevelser og finurligheder med på vejen. Dyr som mennesker giver en masse guf til parodi af vores hverdag og der bliver ikke sparet på det i Zootropolis. Heldigvis går den ikke hen og bliver dum og fjollet, hvor historien eksisterer for de komiske øjeblikke. Den bliver derimod på en stadig kurs mod vores Judys håb om accept af alle i Zootropolis og hvis vi ikke var sikker før filmen, er vi bagefter sikker på, at vi er bedst sammen.

Undertegnede ser ingen grund til at kritisere filmen for dets klichéer og næsten overenergiske forsøg på at skubbe budskabet frem, for det er en børnefilm, og når det er en sjov en af slagsen som Zootropolis er det hurtigt tilgivet. Humoren er ikke kun for børnene, selvom de sikkert vil blive ellevilde – det ved jeg at jeg ville – men giver også de voksne noget at grine over uden, at det bliver på bekostning af det tilsigtede publikum.

Dertil mangler der en bedre historie såvel som noget mere hjerte, hvis filmen skal sparke sig op sammen med de bedste børnefilm. Rejsen føles for nem og udfordringerne føles aldrig helt som udfordringer for den lille Judy. Dårligt nok får hun dyppet hendes poter i fiaskoens mudrede vande før hun hopper op igen uhindret af hendes bekymringer. Det skaber en lidt fladere historie end hvad studiet kunne havde sluppet af sted med uden at miste de mindste, og holder filmen fra at udleve dets fulde potentiale.

Men hvis du sidder og har lyst til at se en helt igennem hyggelig og underholdende film med de små, eller muligvis sammen med en ven eller veninde, skal du tage muligheden og få set Zootropolis for den er både kær og fjollet på alle de rigtige måder.