Brødre viser livet fra barn til voksen på ægte og autentisk vis.

Filmen Brødre er blevet markedsført som ”dokumentarfilmens svar på Boyhood”, og når de fleste læser sådan en sætning, så tænker de nok, at det er en klassisk overdrivelse, men tro det eller ej, så er filmen langt bedre.

Den norske filmskaber Aslaug Holm har henover otte hår filmet sine to sønner, Markus og Lukas, og ud fra dette materiale har hun skabt en dokumentar, der viser drengene gennem hele deres opvækst. Utrolig patetisk som det lyder, så er det overvældende medrivende og en stærk oplevelse, at være vidne til. Hvis man nogensinde har haft en bror eller søster, så er det umuligt ikke at spejle sig selv i de mange situationen og i forholdet mellem de to drenge og deres mor.

En rørende, men også mærkværdig dokumentar.
For selvom det hele er en utrolig og rørende dokumentar, så er det samtidig også en smule foruroligende, at moren har oplevet så meget af sønnernes barndom igennem et kamera, i stedet for blot at være en omsorgsfuld og forstående mor.

Aslaug Holm har også en irriterende tendens til at komme med lommefilosofiske enetaler, der alle slutter med svaret ”måske?”. Heldigvis er der flere steder, hvor drengene siger fra over for hendes mange indtrængende optagelse, men deres mærkværdige forhold kan spores hele vejen igennem.

Brødre er en helt fantastisk film, der viser mange barndommet fra et helt uhørt tæt perspektiv. Man kommer virkelig til at forstå de to drenge, og det føles helt som om man selv rejser tilbage til dengang man var barn. Der er selvfølgelig mangler, hvoraf den største paradoksalt nok er morens insisteren på at skabe et unødvendigt epos. Billederne taler dog for sig selv, så det skader aldrig for alvor oplevelsen.