Noget nær det perfekte eventyr, og den bedste Star Wars film man kunne have ønsket sig.

Så kom den endelig, ”årets mest ventede film”, og den har helt klart været ventetiden værd. Eftersom filmen har været omgivet af en total mørklæggelse, vil jeg gerne ære dette ønske. Derfor skal du ikke forvente nogen afsløring af handlingen i denne anmeldelse. Det jeg i stedet kan fortælle er, at det en god historie, hvor alle de klassiske temaer fra de originale film er tilstede, men med en helt ny krølle.

Filmen fortæller en hel historie, der ganske vist pege frem mod nye eventyr, men det føles på ingen måde som om halvfærdig oplevelse. Det hele er så fokuseret, at kun det mest nødvendige drama bliver holdt i live, så de uundgåelige melodramatiske øjeblikke har en langt større tyngde.

Vi får lov til at udforske universet, fordi folkene bag tydeligvis forstår Star Wars. Vi tilbringer det meste af tiden med bare at udforske universet, fordi filmskaberne har kunne holde igen med trangen til at flagre med de selvlysende samuraisværd hele tiden. Derfor bliver man fuldstændig opslugt af verdenen inden hele rutsjebaneturen for alvor går i gang, og er du gal, hvor går den i gang.

Eventyret er sindssyg medrivende. Fra filmen gik i gang med de gule rulletekster sad jeg med et fjoget grin på læberne, og i den sidste halve time sad jeg bogstaveligt limet fast til sædet med maven suget ind. Der er ikke nogen anden måde at beskrive det på end, at det er super fedt!

Ensemblet styrker hinanden.
Det eneste, der ikke rigtig fungerer fuldt ud er de gamle. Det ville ikke give mening, hvis de ikke var tilstede, men man kommer heller ikke uden om, at skuespillerne ser noget slidte ud. Der er vise scener, hvor det er på grænsen til det pinlige, men endnu engang virker det som om, de godt har været klar over det.

For alle de nye spillere får lov til at blomstre, ikke mindst fordi de gør det godt, men også fordi vores gamle helte aldrig får lov til fuldstændig at stjæle billedet.

John Boyega er noget af panisk skikkelse på skærmen, da han næsten er forpustet i hver eneste scene. Han giver den dog hele armen, og kombineret med den uventede ærlighed han udstråler er det et festfyrværkeri, at se ham udfolde sig. Oscar Isaac får ikke på samme måde skærmplads, men gør det godt i en noget mindre dynamisk rolle.

Den mest interessante er dog vores hovedkarakter Rey. Hun bliver spillet af den på papiret noget uerfarne Daisy Ridley, der helt klart er der store wildcard, og havde hun skulle bære filmen alene havde det nok ikke fungeret, men endnu engang har filmtroldmændene gjort deres arbejde ordentligt. Rey er virkelig en noget uvant skikkelse. For den måden hun er forgabt i omgivelserne og med den intensitet hun bidrager med, kan man ikke andet end at holde med hende og ville følge hende på rejsen.

Det er sådan man fortæller eventyr!
Nu sidder du måske og synes det er en lige lovlig rosenrød anmeldelse, for er der virkelig ikke noget dårligt ved den nye Star Wars? Jo, selvfølgelig er der visse elementer, der er mindre gode. Historien er virkelig strømlinet og forsimplet, mens der ikke er mange nuancer at finde hos de onde, men intet af dette hverken trækker ned eller ødelægger oplevelsen. Der findes jo ikke nogen perfekt film, men hvis en films mangler ikke forringer oplevelsen, så har man gjort det bedre end man kunne have håbet, og i den her er jeg ganske enkelt fuldstændig ligeglad med manglerne.

For hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg egentlig aldrig kunne se, hvorfor Star Wars var noget særligt. Jeg har ganske vist set dem alle og været underholdt, men hvorfor denne rumopera skulle være noget særligt har jeg aldrig forstået – ind til nu.

Star Wars: The Force Awakens er noget nær det perfekte eventyr, og den bedste Star Wars film man kunne have ønsket sig. Universet er vildt let at leve sig ind i, mødet med de ny og gensynet med de gamle er fornemt eksekveret. Det enestående er dog ikke, at man kan blive så revet med af rumslag med laserpistoler og lyssværd. Det er, at man hele tiden har lyst til at se mere og opleve mere af det fantastisk unikke og strømlinede univers. Jeg glæder mig i hvert fald til at se de næste film i rækken, og i mellemtiden må du undskylde mig, men jeg skal lige ind og se den her igen.