En overambitiøs vampyrfilm

Med sin noget usædvanlige vampyrthriller tager instruktør Ryan Coogler os med ned til de dybeste sydstater i 1930’ernes USA. Her møder vi tvillingerne Smoke og Stack, spiller af Michael B. Jordan, der er vendt tilbage til deres hjemby i Mississippi, efter at tjent kassen i Chicagos underverden. Årsagen til deres hjemkomst er håbet om at åbne en ny festbule, et såkaldt juke joint, men deres fortid indhenter dem, på en måde de ikke havde forventet.

Lad mig bare med det samme slå fast, at der en stemningsfuld og flot oplevelse. Hver gang vi skifter til IMAX-optagelserne, bliver man fuldstændig suget ind i en verden, hvor man nærmest kan mærke svede fra den bagende sol. De mange forskellige livshistorier er heller ikke svære at leve sig ind i, hvad end det er tvillingernes forsøg på at gøre op med deres fortid, eller den unge Sammie, der drømmer om at blive musiker i en verden, der anser det for at være hedensk.

Det pludselige toneskift
Derfor skal man også være lovligt undskyldt, hvis man bliver en smule skuffet, da historien for alvor skifter retning fra at handle om jordnære problemstillinger, som identitet og ambition i et samfund, hvor man hele tiden får at vide, hvordan man skal være, til i stedet at være en splatterfilm med vampyrer og hele baduljen.

Ærgrelse er den mest rammende beskrivelse for den sidste tredje del af filmen, hvor al good will bliver skyllet ud til fordel for langtrukne actionsekvenser, fuld af død og ødelæggelse.

Så selvom Ryan Coogler har skabt endnu en flot film, falder den desværre sammen til sidst. Derfor ender Sinners ganske vist med at være visuelt imponerende, med nogle dygtige skuespillere, men som helhed fungerer den aldrig rigtig. Både historien og tonen er så inkonsekvent, at filmen hverken fungerer som et eftertænksomt drama eller som en splatterfilm. Ambitionsniveauet kan bare ikke stå mål med den endelige produktion, og derfor efterlader man mest af alt biografen med en skuffende følelse, mens man tænker på, hvad der kunne have været.