Mere af det samme
Den energiske dreng med det lilla hår, Mugge, er igen tilbage i biografen med filmen Mugge & Super Happy. Denne gang handler det dog ikke om en vejfest, men om den virtuelle verden. Som så mange andre unge mennesker i dag, er Mugge blevet besat af online gaming.
Derfor kunne det da næsten heller ikke blive bedre, da hans bedste ven Sofia opfinder et par VR-briller, der lader ham træde ind i sit yndlingsspil. Men selvfølgelig går der ikke længe, før noget går galt, og de forkerte får fat i brillerne, og så er det op til Mugge og co. at redde ikke bare det virtuelle cyberspace, men også byen Basserup i den virkelige verden.
Nu, hvor vi er nået til den tredje film i serien om Mugge, ved man efterhånden godt, hvad der er i vente. Ligesom de to forgængere, er der fart over feltet fra start til slut, måske endda for meget. Det er ikke kun Mugge selv, der ræser afsted, men også selve filmen, der affyrer den ene vittighed efter den anden. Missionen har tydeligvis været klar – det skal være sjovt. Alle midler er blevet taget i brug, hvad end det er slapstick, ordspil, referencer eller bare masser af overgearet reaktioner, så bliver der gjort alt i animationsverden for at få publikum til at grine.
Strabadserne bærer ikke frugt
Det hæsblæsende tempo og høje energiniveau til trods, lykkes det dog aldrig at få i hvert fald denne anmelder til at trække på smilebåndet. Det er måske beundringsværdigt at stile efter et komisk udtryk, hvor der mases så mange potentielle grin ind i minuttet som muligt, men når det ikke lykkes, bliver det hurtigt meget anstrengende.
For hvis ikke man finder det høje lydniveau og de mange overanimerede karakterer morsomme, er det hele noget monotont. Der har ikke været plads til de stille passager, der adskiller film fra YouTube-videoer, så der er ikke noget andet at falde tilbage på. Hverken historien eller karaktererne er særligt fængende eller dybsindige, fordi de eksisterer kun som platform for Wulffmorgenthalers humor.
Mugge & Super Happy kommer på baggrund af de to biografsucceser Mugge & vejfesten og Mugge & hans mærkelige hjerne, så der er helt klart en målgruppe – det er bare ikke mig. Uanset, hvor meget jeg ville ønske det, så fandt jeg slet ikke filmen morsom på noget tidspunkt. Den vil gerne underholde hele familien, men minder i sidste ende mere om Smølfe-filmene end de noget mere kreative LEGO-film. De film har også deres plads i biograflandskabet, men primært til forældre, der skal pacificere de mindste i et par timer. Så hvis ikke du falder ind i den målgruppe, er det svært at anbefale filmen, der i sidste ende blot er mere af det samme.
