Længe leve Rock N Roll
Is this the real life? Is this just fantasy?
Det hedder ikke længere jorden, nu hedder det iPLANET, hvor livet leves online. Alt er lyserødt for at bibeholde en illusion af, at alt er godt som candyfloss, når man ikke behøver at tænke selv.
Men på Heartbreak Hotel, eller er det Hotel California, gemmer en lille flok bohemer sig. Med Buddy fra Vejle som kaninen, der leder vejen væk fra Killer Queen, der vil have fuld kontrol over algoritmen og bestemme, hvad alle skal tænke og lytte til, drømmer disse frihedskæmpere om at finde et instrument at spille på. De drømmer om selv at skabe noget musik fra bunden.
Galileo skriver tekster selv og hører stemmer fra himlen, og da han møder Scaramouche, begynder messiasrejsen for alvor. Alt sammen mens ca. 22 af Queens sange bliver mere eller mindre yndefuldt placeret i handlingsforløbet.
We Will Rock You – The Musical er, siden 2002, hvor Ben Elton skrev den, blevet til en af de mest kendte jukebox musicals i verden.
Handlingen har sine vigtige pointer, men bliver aldrig til mere end limen, der holder sangene sammen, og det ofte uden, at det giver nogen som helst mening.
Killer Queen, som skal forestille at producere en masse ligegyldigheder, som alle lemmingerne kaldet Ga Ga Kids skal lytte ukritisk til, har i forestillingen de bedste af Queens sange, der er alt andet end ligegyldigt tyggegummipop. Killer Queen synger blandt andet Fat Bottomed Girls, som i al sin enkelthed ikke kan blive mere rock’n’roll, som er det, der skal forestille at være forbudt?
Hammer to fall
Nu er det jo ikke Lion Musicals skyld, at musicalen i sin oprindelse ikke er særlig dyb og i bund og grund noget rod. Netop derfor virker det oplagt at få instruktør Nikolaj Cederholm ombord for at ruske op i udtrykket og få lidt Dr. Dante tryllestøv. Nikolaj Cederholm har tidligere arbejdet sammen med dramatiker Line Knutzon, og det virker på papiret som den perfekte kombination af vildskab. Hvis nogen skulle kunne gentænke limen mellem de geniale sange, så er det her et virkeligt godt bud.
Det går også langt hen ad vejen bedre end tidligere opsætninger af musicalen. Der er kommet lidt mere lune og dansk rockhistorie med i replikkerne, som, når det kommer til de midaldrende og endnu ældre generationer, sidder lige i skabet.
Men for det yngre publikum vælter de mange navne og – de suger hjernen ud af røven – replikker ud over scenekanten som halvlunkne far-vittigheder, og musikreferencerne flyver ind over hovedet på ungdommen lige så uforståeligt som deres første selvangivelse.
Spørgsmålet er, om det er en musicals opgave at oplyse eller opdrage på sit publikum?
Men når handlingen går ud på, at rock’n’roll er redningen, er det vel nødvendigt at komme det lidt nærmere end et par navneopråb, som den lille flok af bohemer har givet sig selv.
Den lyserøde iPLANET, som oprindeligt var ude i fremtiden, er nu vores alles virkelighed. Det er ikke unormalt at se en hel folkeskole få suget hjernen ud, uden de ved det, mens de alle glor ned i den lille firkantede kasse i hånden. Netop derfor skal der ikke kun grines, men også slås i bordet.
Det bliver der bare aldrig.
Another one bites the dust
Men We Will Rock You – The Musical har et våben. Det våben hedder Lea Thiim Harder.
Der er gode sange, og der er gode sangere i denne forestilling, men det er Lea Thiim Harder, der gang på gang sørger for, at publikum skal samle kæben op fra gulvet. Hun er en ”Killer Queen”, når det kommer til sangteknik og tilstedeværelse på en scene. Det kan ikke gøres bedre på dansk jord.
Nok heller ikke internationalt, tør jeg godt vove at påstå.
De øvrige medvirkende har hver deres øjeblik, hvor publikum for alvor kan mærke dem og deres talent, men der er også øjeblikke, hvor den danske accent slår hul i sætninger, og sangene falder midlertidigt til jorden.
Fordi der skal løbes op og ned ad stiger hele tiden, er der også steder, hvor det kniber med vejrtrækningen, og så er det bestemt ikke en Queen-sang, man skal kaste sig ud i.
Men selv hvis man stod helt musestille, ville det stadig være næsten umuligt. Ingen har eller kommer nogensinde til at rumme det samme register som Freddie Mercury.
Det er derfor noget af en opgave, Thomas Bluhme har fået i sin professionelle musicaldebut.
I rollen som Galileo er han den figur, der kommer tættest på et Freddie Mercury-spejl, som, lige meget hvem du kommer i den stramme hvide t-shirt, er umulig at leve op til.
Et par forestillinger mere, så bliver skulderne måske sænket en lille smule mere og en fremtoning, der hurtigt kan misforstås som selvhøjtidelig, bliver nok erstattet med spilleglæde.
Nanna Rossen, Carl-Christian og Nis Pedersen gør, hvad der er muligt med de tildelte roller. Der er ikke nogen stor karakterudvikling at arbejde med, men de får det optimale ud af det.
Laura Wildt formår sammen med Jimmy Jørgensen at skille sig ud med lidt ekstra små detaljer hist og pist, men heller ikke deres karakterudvikling har meget andet end et enkelt mål.
The show must go on
Netop fordi We Will Rock You – The Musical skal videre på en stor og omfattende turné, virker det til, at den allestedsnærværende scenograf Benjamin La Cour har arbejdet meget mere med begrænsningens og nok også mulighedernes kunst end tidligere.
Det er blevet til to gigantiske klodser, der kan dreje, så der både er en klassisk højtalervæg til den nødvendige visualisering af et rockband som Queen, der spillede de store stadionkoncerter, og inden i og på den modsatte side finder vi det før omtalte hotel, hvor rockmusikken stadig er drømmen.
Hvorfor drømmen så skal ligne Rio Bravo på Vester Voldgade, hvor en polterabend fra et cirkus har booket bord, er ud over min fatteevne.
Prøver forestillingen at sige, at du ikke kan være rock’n’roll, medmindre du er gøgler med klovnebukser eller mutant med to hoveder, der hedder Simon og Garfunkel?
Hvornår blev David Bowie, Tina Turner og Mick Jagger en vittighed?
Lysdesignet, der også er tænkt af Benjamin La Cour sammen med Sune Verdier, er nok sammen med musikerne på scenen det, der giver mest mening. Især de skæve vinkler, lysrækkerne i loftet bliver placeret i, minder om mange af Queens turnéopsætninger og giver et lille nik til fortiden uden at drukne i satire.
Forestillingen We Will Rock You – The Musical får fire stjerner, men der er fem stjerner til Søren Graversen (kapelmester og keyboard), Maria Barbieri (guitar), Søren Bigum (guitar), Stephan Grabowski (trommer) og Tove Sørensen (bas).
Musikken går aldrig på kompromis. Tak for det.
WE WILL ROCK YOU spiller fra 13. marts – 12. april, 2025. Tivolis Koncertsal.
Aarhus: 16. april – 20. april, 2025. Musikhuset Aarhus.
Esbjerg: 23. april – 27. april, 2025. Musikhuset Esbjerg.
Randers: 30. april – 4. maj, 2025. Værket.
Odense: 7. maj – 11. maj, 2025. Odeon.
Aalborg: 14. maj – 18. maj 2025. Aalborg Kongres & Kultur Center.
Frederikshavn: 21. maj – 25. maj, 2025. Arena Nord.
Vejle: 28. maj – 1. juni, 2025. Vejle Musikteater.
Holstebro: 4.juni – 8. juni, 2025. Musikteatret Holstebro.
Medvirkende: Thomas Bluhme, Sara Le Cras, Lea Thiim Harder, Jimmy Jørgensen, Carl-Christian Riestra, Nis Pedersen, Laura Wildt. Instruktør: Nikolaj Cederholm. Oversættelse af dialog: Line Knutzon. Scenograf: Benjamin La Cour. Koreograf: Nellie Bethel. Kreativ Executive Producent: Thomas Langkjær. Produktionsselskab: Lion Musicals i samarbejde med Live Nation.
