En komedie, hvor alt går galt
Spermageddon er den nye frække animationsfilm fra de norske instruktører Tommy Wirkola og Rasmus A. Sivertsen. Filmen følger delvist det unge par Jens og Lisa, der har sex for første gang, men også de to sædceller Simen og Cumilla, der gennem et hullet kondom begiver sig ud på en farefuld færd fuld af uforudsete forhindringer. For livet udenfor pungen er ikke helt så ligetil, som de to sædceller gik og troede.
Det er svært at sætte ord på, hvor mislykket en animationsfilm Spermageddon er. Selvom titlen er til den mere vulgære side, rummer konceptet ellers et positivt potentiale. Filmen kunne sagtens havde været en bramfri, fjollet, men også mere relevant skildring af sex for de unge mennesker, der i dag stifter bekendtskab med det for første gang.
Ikke noget at grine af
Desværre går der ikke længe, før det viser sig, at der her er tale om en biografoplevelse, der er plat og blotte for både humor og værdi. Gennem det meste af filmen sidder man og græmmer sig over, hvor rædselsfuld og klam mange af scenerne er. Hvordan aldersgrænsen er endt på 7 år, er ikke til at forstå. Humoren er for vulgær til de mindste, og der er overraskende meget død og ødelæggelser, for en ellers så skør præmis, i visualiseringen af rejsen fra pung til æg.
Normalvis kunne man håbe, at en så forfejlet produktion kunne gå hen og blive så dårlig, at den faktisk er god igen. Men håbet om, at man kan sidde og grine af filmen i stedet for med den, eroderer dog efterhånden som de mange dårlige vittigheder og skingre musicalnumre ingen ende vil tage.
På et tidspunkt under pressevisningen, valgte en af anmelderne at forlade salen, og jeg må være ærlig erkende, at jeg da også overvejede det undervejs.
Spermageddon er mislykket på alle måder. I sin bedste version, havde Spermageddon været en eventyrlig rejse, der fjernede noget af skammen og fordommene ved samleje, som kan eksistere, når man bygger det op i sit hoved. Den kunne have lært en ny generation, at sex ikke er noget man skal skamme sig over, og det er en helt naturlig del af livet, også når det hele er lidt akavet. Det er bare ikke den film, vi er endt med her. Den er ikke morsom, men mere klam og utiltalende. Den føles endeløs, selvom spilletiden er under halvanden time, og så rummer den ikke engang noget læringspotentiale for unge.
Derfor er det svært at nævne et publikum, som måske ville kunne få noget ud af filmen.
