Prisbelønnet musical med musik af Elton John på Operaens Store Scene
Du ligner mere end bøsse, end et dobbeltløbet haglgevær gør
Ja, undskyld sproget, men det er nu sådan, mange af replikkerne i Det Kongelige Teaters opsætning af musicalen Billy Elliot er, og med god grund.
Forestillingen er sat under minearbejderstrejken i Storbritannien i 1984–85 i Durham, i det nordøstlige England. I den lille mineby lever og arbejder familien Elliot, som en stolt del af arbejderklassen, men hvor pengene er små, og den sociale arv er umulig at bokse sig fri fra.
11-årige Billy bor sammen med sin far, storebror og bedstemor og går, ligesom alle andre drenge i byen, til boksning, mens pigerne går til ballet.
Da en af pigerne udfordrer Billy til at danse med, finder han hurtigt en glæde, evner og måske talent. Så mens familien kæmper mod Margaret Thatcher, kæmper Billy med sig selv og mod det samfund, han selv er en del af.
Billy Elliot – The Musical er på alle måder en storslået forestilling. Det er i sig selv en oplevelse at være på besøg i Operaen, med Det Kongelige Kapel siddende i orkestergraven med hele 32 musikere, men scenografien tænkt af Benjamin la Cour er så bombastisk og storslået i kraft af de muligheder, Store Scener giver, at jeg mangler ord.
En kæmpe trappe lavet af beton symboliserer den lange rejse både ned i, men også op fra dybet, og hver en krog og flade bliver udnyttet til fulde for at vise os livet i minebyen. Lyssætningen gør vellykket sit for, bogstaveligt talt, at vise os lyset og håbet i det grå, ubarmhjertige mørke.
Visuelt er opsætningen et mesterværk.
Du ligner en spastisk søstjerne
Listen over de medvirkende er enorm, og rollerne som Billy, Michael og Debbie bliver delt af flere unge talenter. Til den forestilling jeg så, var det Arthur Skov Kristensen, der som Billy både skulle spille skuespil, danse, synge og udføre koreograferet wirearbejde, alt sammen på en af de største scener i Danmark. Bravo.
Elliot Lucas spillede vennen Michael, og Josephine Wesselhoff spillede danselærerindens datter Debbie. Begge viste stort talent og selvsikkerhed.
Mads Rømer Brolin er perfekt som arbejderklassefaren, der, når det kommer til det, vil gøre alt for sine børn. Annette Heick balancerer omsorgen og facaden og brillerer under de musikalske indslag. Anne Marie Helger på scenen i Operaen er næsten nok til at købe billet i det hele taget; det er en lille genistreg at få netop hende til at spille den aldrende og udfordrede bedstemor, der stadig har kampgejst helt ind til knoglerne.
Alban Lendorf danser som den voksne Billy i to smukke scener, der viser håbet, drømmen og til sidst sejren.
I det hele taget har instruktør Heinrich Christensen haft en gigantisk talentmasse at arbejde med, og det ses.
De mange koreografier har Miles Hoare stået for, og selv om det burde være balletten, jeg skrev om, er jeg egentlig mere begejstret for arbejdet med de fantastisk flotte scener, hvor politiet, minearbejderne og balletbørnene er på scenen samtidig, og hver gruppe skiftes til at vise deres syn på tilværelsen.
Du har ikke en snemandschance i helvede
Billy Elliot – The Musical har en varighed på to timer og 50 minutter med pause, og det er for lang tid. Allerede da man går til pause, er man mæt af indtryk, og i mit tilfælde bevæget til tårer to gange. Selvfølgelig skal man være glad for hvert minut, billetten giver, men ligesom et godt måltid kan for meget af det gode efterlade en drænet og uimodtagelig for de sidste vigtige budskaber.
Det er nu ikke derfor, at Billy Elliot – The Musical ikke får den sjette og sidste stjerne.
Operaen er bygget og indrettet med akustikken som førsteprioritet. Med de førnævnte 32 musikere i orkestergraven, denne aften dirigeret af Robert Houssart, var det, selvom alle medvirkende bar mikroport, meget svært at høre vokalen, og mange gange måtte jeg se mod loftet, hvor teksten blev vist samtidig, for at følge med.
Jeg er sikker på, at mixerpulten er rødglødende, og alle kanaler står og lyser rødt, men alligevel drukner de vidunderlige ord ofte i resten af lydbilledet.
Det var under alle omstændigheder oplevelsen på række 6 i midten, som må betragtes som værende blandt de dyreste i salen. Det er ærgerligt og frustrerende, når nu resten af opsætningen er så overvældende fantastisk.
Billy Elliot – The Musical i Operaen er storslået underholdning med et eviggyldigt budskab om at være tro mod sig selv.
BILLY ELLIOT – THE MUSICAL spiller fra 21. november til 12. januar 2025. Operaen.
Varigheden er ca. 2. timer og 50. minutter. Inkl. pause.
Medvirkende: Arthur Skov Kristensen, Elliot, Lucas, Josephine Wesselhoff, Mads Rømer Brolin-Tani. Lukas Toya. Annette Heick. Anne Marie Helger, Alban Lendorf. Camille-Cathrine Rommedahl. Morten Lindemann Olsen. Christopher Læssø. Bjarne Antonisen. Sebastian Harris. Kristian Jensen. Christian Collenburg. Thor Vestergaard. Linnea Stenbeck. Lasse Dyg. Simon Fichman. Matthew Bailey. Tommy Englund. Louka Do Vale Tinoco. Kajsa Petersson. Isa Marie Henningsen. Jette Sophie Sivertsen. Det Kongelige Kapel: Forfatter: Lee Hall. Librettist: Lee Hall. Komponist: Elton John. Instruktør: Heinrich Christensen. Koreograf: Miles Hoare. Kostumedesigner: Helle Damgård.
