En behagelig rejse for de mindste
En Panda i Afrika er en charmerende lille animationsfilm for de mindste, der formår at skabe en både hyggelig og børnevenlig atmosfære. I filmen møder vi den unge panda Pang, der lever i Kinas bambusskove. Her lever han i fred og fordragelighed, men da dragen Jielong bliver bortført til Afrika, som en misforstået fødselsdagsgave til en forkælet løveunge, begiver Pang sig ud på den ualmindelige rejse for at redde sin ven. Han får selvfølgelig en masse nye venner undervejs, men det også viser sig, at en ulmende magtkamp udspiller sig i Afrika.
Enkel hygge
Selvom det måske ikke er jorden dyreste animationsfilm, er den stadig flot udført. Fuld af farverige billeder og skøre karakterer, der bringer hele verden til live. De danske stemmer gør også en god figur, hvor folk som Rebecca Rønde Kiilerich, Nicolaj Kopernikus og Thure Lindhardt kommer rigtig godt ud af det. Det er dog værd at fremhæve, at det generelt er en god dansk dub.
Med en klar fortællestruktur og en rejse på tværs af kontinenter, er der masser at tale sammen om som familie, og den er derfor perfekt til en udflugt, hvor både børn og voksne kan nyde det sjove situationer med Ping og vennerne på hans eventyr i Afrika. Der er masser af spas og spænding, men uden at blive for skræmmende for de yngste seere.
Dog er det også værd at nævne, at filmen måske er lidt for ufarlig. Den mangler den dybde og kompleksitet, der er at finde i de allerbedste børne- og familiefilm. Vi rammer ikke helt det højeste niveau inden for animationsfilm, men mindre kan også gøre det.
Så samlet set er En panda i Afrika en dejlig, lille film, der er værd at se for sin flotte animation, gode danske stemmer og hyggelige børnevenlige indhold.