Efterfølgeren til Alexander Mayah Larsens succesforestilling SOM BRØDRE
Jeg kan da godt spise flæskesvær
Svaret er ja. Ja, du kan godt se forestillingen Tronfølger, hvis du ikke har set forestillingen Som Brødre.
Når det kommer til musik, film, bøger og teater, er der ofte tale om den svære toer. Men Tronfølger føles og opleves som sin egen selvstændige fortælling, der på ingen måde er bange for at nævne, bruge og gentage de samme skildringer. Men hvor det i Som brødre var omstændighederne, der blev brugt som katalysator, der efterfølgende blev til konsekvenser for to unge mennesker på vej i hver deres retning, er det denne gang et forsøg på at forstå de omstændigheder, som var og er så meget mere.
På et tidspunkt i forestillingen fortæller far til sin søn, at det er godt, at han lærer at skrive, så kan han fortælle sin fars historie, og Tronfølger er i høj grad Alexander Mayah Larsen, der ærer det ønske. Men det er nok langt fra blevet den beretning, som faderen selv havde håbet på.
Som altid afhænger det af øjnene der beskuer, og netop fordi Alexander Mayah Larsen er en dygtig dramatiker, er det lykkedes at tegne et billede af en mand, publikum langt hen ad vejen kan forstå, også når det bliver svært.
Første halvdel af forestillingen viser helten, og vi er med ham hele vejen. Men som minutterne går, bliver det til kongens fald, og selv om vi langt hen ad vejen kan forstå reaktionerne, bliver det svære og svære at holde med og af kongen.
Hele værket er med alt tydelighed en søn, der har brug for at finde og få svar på spørgsmål, og ved at stille dem højt, mens han dykker ned i kunsten, finder han trøst i forsøget ved at svare på dem selv. Men netop fordi der bliver skyggebokset med spørgsmål og svar, gør det så meget mere ondt. For selv om spørgsmålene og forestillingen er taget fra virkeligheden, er de alt for få svar fiktion.
Mit hjerte gik i stykker, og alle følelser har siddet uden på huden i mange timer efter.
Jeg kan da godt spise røde pølser
Det er på mange måder den samme opbygning, der er blevet brugt til Tronfølger som til Som Brødre. Scenografien er minimalistisk og udnytter det sorte, nøgne ingenting, og med meget få rekvisitter, et kamera og en live-musiker, bliver fantasien vækket i publikum, og sammen ser vi de mange scener foran os, så let som var vi der. Det er gennemtænkt, og kun enkelte gange bliver de ukomfortable pauserne trukket lidt for langt.
Et andet meget vellykket redskab er, hvordan en sandkasse, lidt Lego og playmobil, er med til at skabe en barnagtig legefortælling, som kun gør fortidens grusomheder i Iran så meget mere brutale.
Live-musiker og komponist Nanna-Karina Schleimann har skabt et passende lydbillede, der understøtter uden at overtage, og hendes tilstedeværelse på scenen som medspiller, når scenerne kræver det, er mere end som statist og bidrager med stort nærvær og indlevelse.
Jeg kan da godt drikke øl
Selv om Alexander Mayah Larsen i programmet selv siger, at han ikke er ærekær omkring historien, må det alligevel have været en stor mundfuld for instruktør Thomas Hwan at gå ombord i et manuskript, der er så meget mere end ord, men skuespillerens minder.
Men da lyset går op, og forestillingen er forbi, virker Tronfølger som et helstøbt værk, der på intet tidspunkt springer over, hvor gærdet er lavest, eller tyer til følelsesporno for åbent tæppe.
Teaterdirektør Anna Malzer ved, hvad hun, med Alexander Mayah Larsen og Tronfølger, har mellem hænderne, og det bliver spændende at se, om denne forestilling bliver opsat på andre scener ligesom sin forgænger. Det er jo oplagt, nu når teaterdirektøren for Blaagaard Teater fra den 1. januar næste år netop hedder Alexander Mayah Larsen.
Men jeg synes nu ikke man skal vente og se. Man skal afsted til Mungo Park, og det er lige med det samme.
TRONFØLGER spillede fra 12. september til 7. december 2024. På Mungo Park.
Varigheden er ca. 1 time og 15 minutter inkl. pause.
Medvirkende: Alexander Mayah Larsen & live-musiker Nanna-Karina Schleimann. Idé & manuskript: Alexander Mayah Larsen. Instruktion: Thomas Hwan. Scenografisk konsulent: Lise Marie Birch og Lars Englund Frimann. Dramaturgisk konsulent: Trine Wisbech. Lysdesign: Casper Døi. Lyddesign: Emil Sebastian Bøll. Komponist: Nanna-Karina Schleimann. Tak til: Frederikke Dalum.
