En actionfilm på automatpilot
Det er med nærmest åndeløs spænding, at jeg, ligesom det sikkert er tilfældet for mange andre, har set frem mod Bad Boys: Ride or Die. Det er ikke fordi, jeg er nogen inkarneret fan af serien om de eksplosive politibetjente Mike og Marcus, men mest af alt, fordi filmen markerer Will Smiths comeback på Blockbuster scenen. Hvad har Bruckheimer og co. mon stablet sammen, der nødvendiggjorde endnu en film i den langvarige serie, nu hvor stjernen er så kontroversiel? Svaret er ikke så meget.
Historien følger nok engang de to partnere Mike og Marcus, der denne gang bliver kastet ud i en sag, hvor deres afdøde chef bliver anklaget for korruption. Det lugter langt væk af bagvaskelse, men i forsøget på at rense ham, ender de selv i krydsilden, og så er spørgsmålet, om de nu midaldrende mænd, stadig er i stand til at sparke røv og redde dagen.
Fanget i fortiden
Det lyder meget lige til, og forventer man bekymringsfri action, bliver man da også godt dække ind. Et klichefyldt manuskript er dog, hvad man kunne regne med, med så åbenlyse twist og endimensionelle karakterer, at der ingen risiko er for at blive beriget med nogen som helst form for indsigt. Det her er en film, der er som taget ud af 90’erne. En enklere tid, hvor panikanfald kan kureres gennem et par lussinger, vittigheder, der sætter spørgsmålstegn ved ens manddom, stadig er sjove, og skurkene er så entydigt onde, at den eneste løsning er en kugle for panden.
Forrige film forsøgte at puste nyt liv i den skabelonagtige historiefortælling ved at have en mere personlig fjende og inkorporere nogle lidt yngre skuespillere i politikorpset, men alt dette er nu skubbet i baggrunden. Man kan se efterdønningerne hist og pist og i det meget forceret sideplot om at give folk en chance til, men man skal ellers lede langt efter nyskabelse.
Den næsten nostalgiske tidslomme, filmen befinder sig i, er en ting, men noget andet er, at Will Smith og Martin Lawrence for første gang virker gamle. De holder sig måske meget godt for to mænd, der er tættere på 60 end 50 år, men de virker begge fjerne i blikket. Energien er forceret, som om de ikke rigtig havde lyst til at være på settet. De har altid været klassiske arketyper i filmserien, men det bliver noget trættende, når de stadig bare snakker konstant i et desperat forsøg på at få en til at grine, næsten 30 år efter den første Bad Boys.
Bad Boys: Ride or Die er en fuldstændig ubemærkelsesværdig actionfilm. Det lille pust af gåpåmod, som de belgiske instruktører Adil og Bilall bidrog med i den forrige film, er fuldstændig forduftet. Nu er der ikke andet tilbage end mere og mere forvirrende droneoptagelser, overgearet melodrama og stadig mere fordummende replikker. Hele produktionen fremstår som om, at den kører på automatpilot. Det til en sådan grad, at selv en uventet cameo fra Michael Bay, ikke engang kan få mundvigen til at vende opad.
