Oprør mod autoriteterne
Så leger vi, at du er den gamle Moor
Den danske scenekunstskoles afgangshold 2024 fra skuespil i København har sammen med Emil Rostrup lavet lidt af en genistreg.
Emil Rostrup har altid været søgende og frygtløs i sine iscenesættelser, og Røverne er ingen undtagelse. Det er hans univers og brand, det er tydeligt, men afgangsholdet virker til at omfavne den proces og den alt afprøvende, legende arbejdsmetode, og sammen er det lykkedes at hæve Røverne til noget andet og meget mere end en afgangsforestilling.
Tilbage i 1781 blev Friedrich Schiller arresteret og fik forbud mod at skrive, efter han havde forfattet Die Räuber (Røverne) i Mannheim. Det blev betragtet som revolutionært, og Schiller valgte at flygte. Her nu, alle disse år efter, kan det diskuteres om tekstens opførsel, i denne version, fremkalder den tiltænkte refleksion, som forestillingen ønsker at undersøge, men én ting er sikkert.
Afgangsholdets version af Røverne er fantastisk underholdende og gennemført scenekunst.
Historien har det hele. Sønnen, der gør, hvad der forventes af ham, indtil uretfærdigheden peger på ham, en uelsket og jaloux bror, kærlighed og foragt på samme tid, ønsket om at vende et ulige og grådigt samfund ryggen og det evigtgyldige spørgsmål. Hvor radikal kan man tvinge sig selv til at blive, for at nå sine mål og drømme om forandring?
Der bliver erklæret krig mod et forældet system. Men som altid bliver menneskers opførsel til vold for voldens skyld, og idealisme forvandles til primitiv aggression.
Hvad vil Emil Rostrup og afgangsholdet 2024 sige med det? Det kan du måske finde ud af på Aveny-T frem til den 1. juni.
Det er din tur til at være Franz
Kulturskribenter og anmeldere er blevet bedt om ikke at personanmelde forestillingen, da de medvirkende stadig er elever. Så det gør jeg naturligvis ikke. Men vi må godt skrive om selve årgangen af skuespilstuderende og iscenesættelsen.
Der kan og burde smides mange roser efter afgangsholdet. Der er en flot balance mellem fremførelsen af klassisk tekst, men i et univers, hvor der også skal være plads til barnlig logik og adfærd. Helt oprigtigt blev ikke kun jeg lidt bekymret undervejs, over om sikkerheden nu var som den skulle være, eller om eleverne var blevet lidt for ivrige i deres søgen efter at vise deres talenter. Det er effektfuldt og bidrager optimalt til det skabte univers, og jeg er sikker på, at Aveny-T har helt styr på det hele, men det ændrer ikke på, at tanken opstod og blev ytret af andre end mig selv.
Iscenesættelsen af Emil Rostrup og scenografien af Katrine Krohn skaber bogstaveligt talt et legende rum, hvor alt kan ske og lade sig gøre.
Ved at lade hele handlingen udspille sig på en legeplads, ikke kun fysisk, men også med alt, hvad dertil hører af gyngestativernes uskrevne love, bliver det muligt for de medvirkende at skifte roller undervejs, men også arbejde med en masse symbolik, der åbenlyst taler sit eget sprog, når det kommer til visualiseringen af menneskets kerne.
Vi leger tortur
I støvet fra mooncars husker vi konflikterne på legepladsen. De små og store ting, som på forunderlig vis gentager sig i de voksnes verden, ofte endnu mere barnligt.
Det er langt fra første gang, at Røverne bliver opført på en dansk scene, men denne version vil blive husket, og det er med oprigtig begejstring, at jeg ønsker afgangsholdet stort tillykke.
RØVERNE spiller fra 18. maj til 1. juni 2024. På Aveny-T
Varigheden er ca. 2 timer inkl. pause.
Medvirkende: Daniel Mortensen, Eyrún Björk Jakobsdottír, Mira Elisa Obling, Nicolas Markovic, Thorbjørn Hedegaard, Ursula Esmarelda Brage, Carla Philip Røder. Iscenesættelse: Emil Rostrup. Tekst: Friedrich Schiller. Scenografi: Katrine Krohn. Lysdesign: Turpin Djurhuus. Lyddesign: Kevin Eagle. Scenemester: Jon Gelting. Producent: Den Danske Scenekunstskole og Aveny-T Foto: Aveny-T