En følelsesladet rejse, der kan forstås af folk i alle aldre
En stumfilm i 2024 er noget af et særsyn. På samme måde er det også sjældent, man ser en animationsfilm, der æstetisk bestræber sig på at efterlignede den tegnede streg. Endnu vildere er det at ville fortælle en storstilet og følelsesladet historie, men at gøre det som en fabel. Disse elementer og mange flere er alle et kærkomment kuriosum, og fællesnævneren er, at de alle er en del af den spanske animationsfilm Robot Dreams.
Baseret på tegneserien af samme navn, følger vi hunden, der bare hedder Dog. Dog lever en ensom tilværelse i New York. Det er indtil han ser en reklame, hvor man kan ringe til et nummer og få tilsendt et robotsamlesæt, og på den måde få sig en ven. Det gør Dog selvsagt, hvilket bliver starten på en emotionel rejse for både Dog, men også Robot.
De førnævnte benspænd er ikke bare det, der gør filmen beundringsværdig, men også det, der gør den bemærkelsesværdig – på både godt og ondt.
Rejsen til at finde sig selv
Al dialogen er skåret fra, så historiefortællingen skal være så skarp og effektiv, at man skal kunne forstå, hvad der foregår hen over 104 minutter, uden et ord af eksposition. Det fører til en lang række kreative måde at udtrykke sig på, for alle i denne antropomorfe befolkning. Sjældent har man levet sig så meget ind i karakterer med så generiske navne som Dog og Robot, og det er en fornøjelse at følge dem, mens de udvikler sig hen over filmen.
Desværre forbliver det også lige lovligt banalt. Fordi ingen kan udtrykke sig med ord, bliver de store åbenbaringer visualiseret gennem store gestusser, og selvom jeg er kæmpe Earth, Wind and Fire fan, virker det måske ikke som en decideret falliterklæring, men tæt på, når man bruger musiknummeret September, som en erstatning for alle de store følelsesladet sekvenser.
Robot Dreams er en meget effektiv og enkel film, der kan forstås af folk over hele verden og i alle aldre. Det hele bliver måske lidt for sparsomt og enkelt som følge af den manglende dialog, men de mange drømmesekvenser og den meget følelsesladet rejse som Dog og Robot begiver sig på, for at finde sig selv, er en dannelsesrejse, som alle kan leve sig ind i.
