En musikalsk og meget forsigtig optimistkomedie
Hvis jeg var en sky, var jeg nok en af dem, ingen lægger mærke til
Det er en stor kunst at være okay, når man går ud af salen på Nørrebro Teater efter forestillingen En guide til en (lidt) lysere fremtid. Ifølge titlen er det en guide, men de første ord sagt på scenen er: ”Det her kommer ikke til at ændre noget. Og når vi går ud herfra, så vil du nok stadig være lidt usikker på, om du har nogen fremtid.” Nu er der nok ikke nogen, der har sat sig i de bløde sæder, der helt oprigtigt havde en forventning om, at vi alle efterfølgende ville svæve ud på en lyserød sky. Men det er nu lige hårdt nok at starte med en forsikring om, at det er lige meget, at vi er kommet. For det er det ikke. Det er alt andet end lige meget.
Nanna Cecilie Bang beviser på meget kort tid, at hun kender os. Faktisk blev jeg lidt nervøs for, om hun måske havde siddet udenfor mit vindue og skrevet notater. De mange og knivskarpe observationer beviser, at allerede inden for få minutter, har det ændret noget. Det har ændret min opfattelse af at være alene med de åndsvage, mørke, urimelige og udmattende tanker. Jeg var og er ikke alene om at tænke sådan.
Det talent Nanna Cecilie Bang har for at fange de øjeblikke, skrive dem ned, men tilsætte et lille usynligt håb mellem linjerne i poesien, i stedet for sortsyn, det er virkelig is til en god pris.
Går og råber ad tilfældige mennesker i Netto. Så gør dog noget
Marie Key har skrevet sangene, men i modsætning til Thomas Buttenschøn, som var komponist på den forrige forestilling, så er det denne gang mere tydeligt, hvem afsenderen er. Det er hverken en positiv eller negativ observation, men bare en konstatering af, at når en af de i alt otte skuespillere synger, så er det ikke med illusionen om, at det er deres karakters ord gengivet i sang. Det er med al tydelighed Marie Key.
Skuespillerne og musikeren Rumle Sieling Langdal skal forestille en gruppe af mennesker, der, selv om de er overvældet af livet og den mørke fremtid, vælger og vover at stille sig på en scene og dele deres tanker og gode råd med os andre.
Men efter tyve minutter, hvor alle på scenen stadig prøver at gemme sig i kulissen, eller fortryder det de lige skal til at sige og løber deres vej, begynder det at blive lige monotont nok, da det ikke er hæftet på én enkelt som karaktertræk, men på dem alle.
Tag ikke fejl. Alle på scenen er vanvittigt dygtige, og de fleste af dem får også chancen for at vise det, men andre bliver efterladt uden meget at gøre. Det er ærgerligt, når man har lige netop den forsamling til rådighed.
Johannes Lilleøre har fået det største lagkagestykke og er eminent hele forestillingen igennem.
Hvis verden går under lige nu, er det i farver
Grøn er håbets farve, og måske derfor er gulvet, tæppet og alle kostumerne grønne. Det er ordene og sangene, der vægtes, og det er først lige inden pausen, at scenografien ser sit snit til at bidrage med noget. Det gør den så til gængæld meget mere i anden akt, men det er først her dagen efter, at jeg har kunnet sætte fingeren på en underlig følelse.
Nu læser jeg i programmet, at scenografien og kostumerne, som Mie Riis har stået for, er blevet tænkt og besluttet allerede inden manuskriptet og sangene var skrevet.
Det hele giver så meget mere mening nu. Det er blevet til en gryderet af kunstarter, der heldigvis passer sammen, fordi der er et hovedtema, men det er en tilfældig og gættet opskriftliste, der har styret køkkenet.
En guide til en (lidt) lysere fremtid er små lyspunkter, der forsikrer os om, at vi stadig er i den samme båd. At det så er Noas ark, må vi se på i morgen.
Forestillingen mangler den førnævnte guide. Det havde været godt med en ven til at holde kompasset og guide os alle i en lidt skarpere tegnet kurs. Der er ikke nogen på scenen, der oplever en udvikling. De er de samme ulykkelige mennesker, da tæppet går ned.
Det er et valg. Men det efterlader publikum uforløst.
En guide til en (lidt) lysere fremtid spiller fra 9. marts til 20. april 2024 på Nørrebro Teater.
Varigheden er ca. 2 timer og 15 min. inkl. pause.
Medvirkende: Andrea Øst Birkkjær, Isa Marie Henningsen, Mette Horn, Johannes Lilleøre, Tue Lunding, Kitt Maiken Mortensen, Alexander Bryld Obaze, Jens Jørn Spottag Og Musiker Rumle Sieling Langdal. Koncept Og Instruktion: Niels Erling. Manuskript: Nanna Cecilie Bang. Komponist: Marie Key. Scenografi og kostumer: Mie Riis. Musikalsk Arrangør: Viktor Dahl. Koreograf: Gunilla Lind.
