Pelset musical uden filter
Lidt racistisk er man vel altid
Der er fuld fart på i den gade, hvor man bor, hvis man ikke har råd til at bo nogen andre steder.
Avenue Q er bunden af alfabetet, hvis man bor i New York altså. Her leder den nyuddannede Princeton efter et sted, som han kan kalde sit eget, og heldet vil, at den tidligere barnestjerne Gary Coleman har en lejlighed til leje. Her kan han slå sig ned, sammen med mennesker, dukker og monstre, indtil han finder sit formål.
Der går ikke lang tid før Princeton forelsker sig i Kate Monster, bliver introduceret til resten af naboerne, og afsted går det på musicallandevejen med sange som ”Hvis du er til mænd”, ”Jeg har ikke underhylere på” og ”Schadenfreude.”
Det er ikke svært at se, at konceptet er en fortsættelse af det børnefjernsyn amerikanerne er vokset op med. Vi læner os meget op ad Sesame Street i udseende og stil, og pædagogisk op ad Mister Rogers’ Neighborhood. Men der, hvor de opdragende udsendelser havde en målgruppe, der stoppede, når børnene blev teenagere, så fortsætter Avenue Q og samler op derfra.
Nu kan vi få svar på, hvor svært det er at blive voksen, hvor meget man stadig ikke ved om livet, hvad internettet skal bruges til, og at hvis du er mand, så er det ok, hvis du er til andre mænd.
Publikum er virkelig godt underholdt, det er sjovt, gennemført og tiden flyver afsted.
Dit internet er til sex
Men selv om man er godt underholdt, er der ting, som undrer og kunne gøres anderledes. Musicalen er oprindeligt fra 2003, og det kan man mærke. Det, der dengang var en provokation, er ikke længere noget, man i lige så høj grad løfter øjenbrynet af. Der er ikke længere nogen, der brænder en cd med sange, og sådan er der detaljer, der hele tiden minder os om, at handlingen er lidt over 20 år gammel. Det gør som sådan ikke noget. Det fungerer fint som et portræt af tiden, men hvis det skal lykkes, er der ikke gået nok år til, at man kan se det som et tidsportræt.
Det virker som om, at hvis man erhverver sig rettighederne til manuskriptet, så må der ikke rettes et komma.
Det havde ellers løftet meget af oplevelsen, der i forvejen er en formidabel god aften i teatret.
Et godt eksempel er viceværten spillet af Oliver Aagaard Williams. Der er ikke mange i Danmark, der ved hvem Gary Coleman er. Men det er en stor del af musicalen, og det er ærgerligt at insistere på, når nu der er mulighed for at ændre navnet til noget tilsvarende, der vil give mere mening for det nuværende og danske publikum.
Jo mer du æske noen
Alle de medvirkende giver alt, hvad de har, og især Diluckshan Jeyaratnam og Kathrine Lemmeke Madsen får ikke mange sekunder til at puste ud i kulisserne. Det er virkelig formidabelt arbejde, og sangstemmerne er forbløffende.
Linda Arunee Olofsson spiller Christmas Eve. Lige der, er der sikkert stadig nogen, der får deres krænkelsessutteflaske galt i halsen. Det håber jeg, for så kan manuskriptet stadig noget, når det kommer til samfundsdebatten her i 2024.
Instruktøren Lars Mølsted kender om nogen til Avenue Q.
Lars debuterede i rollen som Princeton, dengang musicalen blev opsat første gang herhjemme i 2011, og nu debuterer han som instruktør. Det er godt håndværk, og man keder sig på intet tidspunkt. Faktisk er man så godt underholdt, at pausen kommer som en uønsket showstopper.
Scenografien bekræfter teorien om Sesame Street. Her er også en gade, men den er mere slidt, og livet er ikke lige så farverigt her. For at skabe dybde, kan vi bagved gaden se byens skyline. De skærme bruges også som parodi på de små indslag, børn bliver præsenteret for, når programmernes temaer skal uddybes. Nu, i denne forestilling, er det bare temaer, som en lidt ældre generation har brug for at blive hjulpet igennem.
Forestillingen Avenue Q er en garanteret sjov og underholdende aften i teatret.
Avenue Q spiller fra 23. februar til 16. marts 2024. På Fredericia Musicalteater
Varigheden 2 timer og 10. minutter. inkl. pause.
Medvirkende: Diluckshan Jeyaratnam, Linda Arunee Olofsson, Oliver Aagaard Williams, Kathrine Lemmeke Madsen, Magnus Bruno, Cecilie Thiim, Mark Vinther. Instruktør: Lars Mølsted, Manuskript: Jeff Whitty, Musik og tekst: Robert Lopez og Jeff Marx, Kapelmester: Martin Konge, Scenograf: Nevena Prodanovic, Koreograf: Heidi Scheiby. Kostumedesign: Lotte Martine Blichfeldt. Lyddesign: Peter Løvenhardt. Lysdesign: Martin Jensen. Videodesign: Jonas Scott Di Hu & Sebastian Friis Thormod. Oversættelse: Helle Hansen. Dukketræner: Sofie Heidelbach.
