Min lille søster

Kategori Biografen af - oktober 15, 2015
Min lille søster

En fin film, der gerne vil lidt mere.

4stars

Min Lille Søster handler i bedste nordiske stil om store problemer i det små. Det vanlige landsby mord eller trans-skandinavisk kærligheds forhold, der ender i ulykkelig kærlighed, er dog i denne omgang byttet ud med en spise forstyrrelse og et søskendepar, der fører til et drama fuld af løgne, fælles hemmeligheder og skam.

For Stella, den 12-årige hovedperson, lever med blikket rettet stift op mod hendes søster, som er smuk og talentfuld som dagen er lang, hvor hun selv er buttet og middelmådig. Men billedet af storesøsteren Katja, der har styr på det hele, bliver forstyrret da Stella opdager Katja med to fingre nede i halsen. Herfra begynder der et drama imellem de to, hvor Katja værner om sin hemmelighed med truslen om at afsløre Stella’s hemmeligheder for mor eller far, eller værst af alt – for Katjas træner Jacob, som vores hovedperson er ulykkeligt forelsket i.

Rebecka Josephson er enorm troværdig som 12-årige Stella og beholder hele filmen hendes uskyld og naivitet dog uden, at det bliver fladt. Samtidig formår hun også at udvikle sig og træde i karakter som den ”store søster” til hendes anoreksi ramte søster. Dette forhindrer dog ikke filmen fra nogle gange at blive lidt tynd eller billigt køb, når den vil nå ud til publikum med et emotionelt øjeblik på bekostning af filmens mørke stemning. Bedst fungerer filmen når vi for lov til at dvæle ved søstrenes forhold, og ser hvordan de to interagerer, fordi det er der filmens rollebesætning er bedst og kemien føles mest virkelig.

Med alt dette sagt er Min Lille Søster en fin film, men ikke den film du skal tage ind og se, hvis du havde håbet på en hyggelig komedie film med familien. Denne her film vil mere end det, og den formår også at rumme det langt hen af vejen, i dens fortælling om spiseforstyrrelser og hvordan et lille barns tilværelse pludselig kan blive fuld af meget store problemer, men den mangler den sidste dybden og ukuelighed til virkelig at ramme plet.

  • Release Date: 10/15/2015
Skrevet af
Kommentarer er lukket.