Et alt for overgearet spionunivers
Matthew Vaughn har altid været en legesyg instruktør. Hvad end det var den popsmarte gangsterfilm Layer Cake, den overraskende hjertevarme Stardust, den genrenedbrydende Kick-Ass eller de enormt stilede Kingsman-film, har Vaughn altid været synonym med et stilsikkert udtryk og nok kreativitet til at afholde sig fra de mest forudsigelige klicheer, der er livsblodet for alle disse genrefilm. Det var lige indtil Kingsman, for sidenhen er det som om, at noget er forandret.
Førhen var det utænkeligt at se en sequel fra Vaughn, der endda afslog tilbuddet om at fortsætte med X-Men serien efter at have genstarten den med X-Men: First Class. Og selvom Argylle ikke er en officiel efterfølger til Kingsman, er lighederne alligevel så mange, at det lige så godt kunne have været tilfældet.
Vi er nok engang vendt tilbage til spionverdenen. Denne gang er det bare ikke i form af selvsikre feltagenter, men den neurotiske forfatter Elly Conway (Bryce Dallas Howard), der har skrevet en række populære romaner om agent Argylle (Henry Cavill). Alt ændrer sig dog, da hun en dag bliver forsøgt kidnappet af en skyggeorganisation, og med et er hun fanget i en af sine egne romaner.
For fjollet til sit eget bedste
Setuppet lyder humoristisk og starter da også positivt. Set fra Ellys perspektiv bliver virkelighed og fantasi blandet, og der er fart over feltet, så publikum aldrig får lov til at kede sig. Problemet bliver dog meget hurtigt, at det hele simpelthen er for fjollet. Der er ingen fare på færde, og for hver drejning historien tager, og der er en hel del, bliver filmen dummere og dummere, indtil den er på niveau med en dårlig tegnefilm.
Det er dog ikke tonen i sig selv, der er den helt store hæmsko for at blive engageret, men derimod, at manuskriptet simpelthen er for ringe. Jeg vil ikke ligefrem påstå, at Vaughn tidligere har skrevet lyriske og filosofiske mesterværker, men fælles for alle hans forrige film har været en evne til at balancere pudsige indfald med de fordummende benspænd, der kræves af en, når man laver blockbusters, der skal rumme alt også laveste fællesnævner.
Denne gang er balancen bare aldrig at finde. Hvad end det er ensemblet, æstetikken, historien eller mest skuffende actionsekvenserne, er det hele af overraskende lav kvalitet. Kun Sam Rockwell slipper nogenlunde helskindet fra det jammerlige manuskript, hvor Bryan Cranstons evner som både komisk og frygtindgydende skurk bliver fuldstændig misbrugt, mens Bryce Dallas Howard fremstår decideret fejlcastet, så snart hendes karakter skal gøre andet end at skrige som i Jurassic World-filmene.
Kører på automatpilot
Æstetikken er tyvstjålet fra Kingsman uden at tilføre noget nyt, og kombineret med det massive antal flashbacks til scener, vi bogstaveligt talt har set fem minutter forinden, og et hav af ekspositioner, kan det næsten ikke tolkes som andet end ringeagt for publikum, at enhver intelligens er blevet fuldstændig eroderet.
Så det er med en enorm ærgrelse, at Argylle er så svær at anbefale. Der er ikke rigtig noget at binde sig fast til. Matthew Vaughn er gået fra at lave sine egne film, til nu har spytte produkter ud, der er på linje med Marvels ensformige portefølje. Der er endda en teaser til næste film, inden rulleteksterne begynder at køre over skærmen. Så selvom det måske ikke er jordens største makværk, er det heller ikke nogen elskværdig eller medrivende oplevelse, og hvis Vaughns originale film kører så meget på automatpilot, ser det ikke lovende ud for fremtiden.
